Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lejlighed til at uddanne sine Evner i den Retning. Og saa opfyldt
han end har været af de Goetheske Digte, han har sat i Musik,
saa omhyggelig han rimeligvis efter sin Vane er gaaet til Arbejdet,
er Resultatet dog oftest underlig ufriskt og usikkert. I andre Sange
naaer Beethoven vistnok højere, navnlig i Adelaide, 1796, og i
An die ferne Geliebte. ein Liederkreis, 1816. Den sidste af disse
Kompositioner er Beethovens skønneste og ejendommeligste
Sanglyrik, i hvilken Stemning og Følelse finder et varmt og sangbart
Udtryk, og hvor Sangstemme og Akkompagnement i det Hele
smelter naturligt sammen. Denne .Liederkreis" er imidlertid
ene-staaende i Beethovens Produktion. Adelaide derimod ejer vel en
plastisk Skønhed, men er nærmest beslægtet med de Mozartske,
fra Operaen stammende Kantilener og benævnes da ogsaa af
Beethoven: Kantate. Thi Beethoven lagde mindre Vægt paa selve
Sangen end paa gennem Akkompagnementet at uddybe Digtets
Stemning og give dets enkelte Ord Relief. Da det vokale dog behandles
melodisk og ikke rent recitativisk, medens Melodierne paa den anden
Side sjælden er naturlig flydende og ofte formede ganske som
Instrumentalsatser, opnaar Beethoven som Regel ikke ret nogen
Enhed og Fasthed i sine Sange.
Det var forbeholdt nogle langt mindre Aander end de senest
nævnte at danne det sidste Overgangsled fra det 18de Aarhundredes
instrumentale eller rent selskabelige Sang til den Schubertske Lyrik.
Det var Komponister som Joh. Andrée og J. A. P. Schulz,
J. Fr. Reichardt1) og Fr. Zelter. Af disse sluttede de to første
sig nær til den folkelige Bevægelse og komponerede til Tekster af
Burger, Glaudius Stolberg og Hölty, idet de dog i deres Musik ikke
greb tilbage til den oprindelige Folkevise, men nærmest til den Tone,
der var anslaaet og blevet folkelig i de Hillerske Sangspil. Navnlig
Schulz’s2) Sange, der udtrykkelig angives at være skrevne „im
Volks-ton“, er smukke Ydelser. Hans Melodier er naturlige og populære
uden at blive trivielle eller sentimentale. Der er Friskhed og
Inderlighed over dem, de rummer en vis Stemning, bevæge sig frit,
deklamere Tekstens Ord med Omhu og er sluttelig skrevne i en klar, men
rigtignok ogsaa meget usammensat Viseform.
Reichardt og Zelter var nærmest kaldede til at give den Goetheske
Lyrik den første musikalske Iklædning. Det var dem. der ikke blot
1) Se dette Værks I. Del, p. 613 ff.
Se nærmere om Schulz nærv. Værks II. Del, Kap. om Musiken i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
