Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette Aar dels flere Sange til Tekst af den østrigske Digter May erh o fer,
dels en Række Ossianske Sange. Saadanne Arbejder antyder, at
Schubert som Kunstner var begyndt at paavirkes af den romantiske
Bevægelse.
Johan Mayerhofer var en af Schuberts første Venner — de
der spillede en saa stor Rolle i hans Liv, — en ægte romantisk Natur,
fuld af Sværmeri, ophøjet Drømmeri, sort Tungsind, bitter Ironi og
Livslede. Hans Evne stod i intet Forhold til hans Villen — hans
digteriske Frembringelser er uordentlige, grublende Poesier, i hvilke
store Idéer er blandede med Hulhed og tom Ordleg; men paa et
ungt Gemyt som Schuberts kunde en saadan ejendommelig
Personlighed let faa betydelig Indflydelse. Vennens Digte har i al deres
Ufor-staaelighed1) begejstret Schubert. Den „søde Melankoli", der hørte
med til Schuberts Natur, hans Hang til Sværmen fjærnt fra
Virkeligheden udvikledes sikkert gennem Samlivet med Mayerhofer, men
for dennes sygelige Overdrivelser bevarede Schuberts langt sundere
Natur ham2).
En mindre begavet, men nok saa hyggelig Ven var den
elskværdige, trofaste Franz Schober. Som ung, kunstbegejstret
Student lærte han Schubertske Sange at kende og opsøgte, saasnart
han fandt Lejlighed dertil, deres Komponist. Schobers Bestræbelser
gik først og fremmest ud paa at fri Schubert for det Aag, som
Lærergærningen var for ham, og det lykkedes tilsidst Schober at
faa Schubert til at opgive sin Stilling og blive Gæst i det Schoberske
Hus. Dette skete 1816.
Fra dette Aar stammer Schuberts berømteste Sangkomposition:
Erlkönig (Goethe). Den blev komponeret, medens Schubert endnu
boede hos sin Fader: „... vi traf Schubert", beretter hans Ven,
Spaun, „ganske ophidset og hed, læsende Erlkönig i en Bog. Han
gik op og ned ad Gulvet med den i Haanden, satte sig pludselig
ned og i den kortest mulige Tid, saa hurtig som man bare kan
skrive, stod den herlige Ballade paa Papiret; vi løb hen i Konviktet,
da Schubert ikke havde noget Klaver, og der blev den
sunget endnu samme Aften og modtaget med Begejstring." Blandt de
’) Mayerhofer skal selv ærlig have erklæret, at han først rigtig forstod sine
egne Digte, naar de blev sungne til Schuberts Musik.
J) Venskabet med Mayerhofer bestod gennem hele Schuberts Liv; en Tid lang
boede de endog sammen. Mayerhofers Tungsind udviklede sig efterhaanden
til Sindssyge og han døde som Selvmorder 1836.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
