Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han havde Talent, men var „for lidt Charlatan, for lidt Komediant,
og at han ødslede med sine smukke Tanker". Snart traf de to
Kunstnere atter sammen, og det viste sig, at Vogls Interesse for
Schubert var større, end han straks havde villet tilstaa. Han kunde
ikke unddrage sig disse Sanges Poesi, begyndte at synge dem
igennem og snart hørte en Mængde af dem til hans Repertoire.
Foreløbig dog kun i private Kredse; Vogl turde endnu ikke risikere
at indføre hans Sange i Koncertsalen. Derimod gav han Schubert
Anvisning paa Digte, der egnede sig til Komposition, henledte hans
Opmærksomhed paa Prosodi og Deklamation, og — det kan
desværre ikke nægtes — formaaede af og til den godmodige Schubert
til smaa Indrømmelser til Publikums Behag eller til hvad der klædte
Vogls Stemme1).
Til Aaret 1817 henhører de to Ouverturer i italiensk Stil
(Imitationer efter Rossinis Ouverturer, særlig efter den da saa
yndede Tancredo), fire Klaversonater, B-dur-Trioen og af Sangene
de store Goetheske Oder Ganymed og An Schwager Kronos, Auf
dem See (Goethe) samt Gruppe aus Tartarus (Schiller).
De følgende Aar er i Forhold til den overstrømmende Rigdom
af Kompositioner i de nærmest foregaaende, ikke synderligt
frugtbare; Schubert var nu ikke mere den fri, ubundne Mand, der
kunde leve ene for sin Kunst, støttet og omgivet af sine Venner.
Han havde, tvunget af sine usikre økonomiske Forhold besluttet sig
til at tage mod Stillingen som Musiklærer hos en Grev Esterhazy
paa Godset Zelész i Ungarn. Rigtignok skulde Schuberts Gærning
kun bestaa i at spille med de to unge Komtesser, men da Familiens
mange stemmebegavede Medlemmer og Husets Ven, Baron
Schön-stein. en talentfuld Tenorsanger, hvem Schubert satte stor Pris paa,
i det hele havde Fornøjelse af Musikaftenerne, varede det ikke
længe, før Schubert blev Sjælen i et efter Omstændighederne meget
livligt Musikliv.
Schubert var saaledes stadig beskæftiget med sin Kunst, og i
ledige Stunder kunde han sværme i Naturen, som altid befrugtede
ham. Paa disse Udflugter stiftede han Bekendtskab med den
ejendommelige ungarske Nationalmusik, der blev af stor Betydning for
hans Produktion. Allerede Haydn havde jo indført det „Ungarske"
*} Selv uden Schuberts Indrømmelse skal Vogl have tilladt sig at pynte paa
hans Sange, og et og andel af disse oftest uægte Smykker er gaaet over i
de trykte Udgaver (se dog Friedländers Udgave i Peters Forlag).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
