Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Felt, hvortil hans lyriske Naturel særlig henviste ham, har vundet
sig et Mesternavn, har han paa Instrumentalmusikens Omraade
virket som Fornyer, idet han ogsaa der har grundlagt den
musikalske Romantik.
Schuberts Fortjeneste af den tyske Lied beror rent teknisk
set paa, at han evnede at skabe Melodier, der var friere, smidigere,
frodigere, større anlagte, mere dybt følte og oprindelige end nogen
Sangkomponists tilforn, at hans Harmonik var ganske anderledes
mangfoldig og virkningsfuld, saa at den med sin Anvendelse af Enharmoni
og dristige Akkordskridt endnu i vore Dage virker forbløffende moderne
(saaledes som f. Eks. fremgaar af omstaaende Brudstykke af Sangen:
Du liebst mich nicht (op. 59)), og at hans Akkompagnementer var
fyldigere, mere fantasifuldt og malende udarbejdede, nøje sluttende sig til
Digtets Stemning eller laanende et Motiv af dets Indhold til
Udgangspunkt. Men dette er dog det mere udvortes. Hvad der særlig
bestemmer de Schubertske Sanges høje Værd er dels dette, at han var en ægte
Sanger, ikke en Instrumentalist, der komponerede Sange, dels dette,
at han ikke som sine Forgængere satte Melodier til Digte,
men at han gendigtede de Poesier, han komponerede
ITusik til. Han optager dem i sin Fantasi, gennemlever dem
selv1); hans fine Intelligens trænger ind i deres Tanke, hans varme,
Sind føler alt, hvad Digteren følte, og han synger det ud, saaledes
som det er blevet hans eget. (At denne Proces snart kan
fore-gaa i faa Øjeblikke, snart tage lang Tid, behøver næppe at tilføjes).
Paa denne Maade kan man hos Schubert tale om en
Sammensmeltning af Musik og Tekst i en helt anden og dybere
Forstand end den mere udvortes, som Komponister som Reichardt
og Zelter var naaet til.
Schubert forener da i sig alle de hidtil nævnte Sangkomponisters
Fortrin, og i denne Forening overgaar han dem alle. Hans Melodi
er skøn og formfuldendt som Mozarts, men den er friere,
lidenskabeligere og i det hele mere moderne følt (allerede i Kraft af den
modernere Digtning han behandler); hans Akkompagnement er som
Beethovens beregnet paa at uddybe Digtets Stemning, men har en
større Fylde, bæres af en mere frigjort Fantasifuldhed; han kan forme
sin Melodi strofisk fast som Reichardt og Zelter, men han udfylder
*) Det berettes — eksempelvis — at Læsningen af Goethes Bastlose Liebe satte
Schubert i en saadan „Ekstase", at han først langsomt og med Besvær vandt
Ligevægt igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
