Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helhedspræget er foranderlig skarpt truffet i disse dels vemodige,
dels bitre Udbrud af en ulykkelig Elskendes Stemning, hvis Sind
sættes i Svingning af ofte ubetydelige, tilfældige Begivenheder og
Iagttagelser, og de gribende Sangstrofer uddybes genialt ved det
sikkert skildrende Akkompagnement (Wetterfahne, Irrlicht, Die Post,
Leiermann).
Den knappe Form i denne tungsindige, men anskuelige
Digtning fører saa endelig over til det sidste Trin af den Schubertske
Sangs Udvikling: De Heineske Digte, af hvilke Schubert kun
naaede at komponere seks i sin sidste Levetid. Trods sit Geni
vilde Schubert næppe have kunnet skabe en saa genial Musik til
disse Tekster, som han har gjort det, hvis ikke Livet havde givet
ham de bitre, kuende Erfaringer. Om ikke alle hans Forhaabninger
var brudte, hans frejdige Ungdomsmod slaaet til Jorden, havde han
ikke saa sikkert kunnet ramme Tonen i Heines melankolske,
fortvivlede, haanende, epigrammatisk tilspidsede Digte. Man tør vel
ikke udenvidere kalde disse seks Sange Schuberts betydeligste, men
de er ubetinget hans mest moderne og de, der fik størst Indflydelse
paa hans Efterfølgere, navnlig paa Schumann, der dog ikke naar
op til deres gribende Fantasifuldhed og storladne Alvor.
Hele Schuberts Kompositionsvirksomhed var saa at sige
gennemvævet af Sange, de hører til hans første Arbejder og findes blandt
hans sidste; til ethvert Tidspunkt dukker de op, undertiden i
overvældende Mylder, undertiden i enlige Skud. Sangene er i
Virkeligheden den røde Traad, Kærnen i Schuberts Produktion.
Dette var noget nyt i Musikhistorien; ingen fremragende Musiker
havde hidtil væsentlig været Liederkomponist. Det Subjektive, der
fra Tiden omkring Aarhundredets Begyndelse vinder større og større
Raaderum, er nu ogsaa paa det sanglige Omraade bleven
altbeherskende, som det med Beethoven blev det paa det instrumentale.
Men denne Forkærlighed for Sangkomposition betyder ogsaa,
at for Schubert var Musiken ikke Maal i sig selv, saaledes som den
havde været det for de egentlige Klassikere. Musiken faar nu en
ny Interesse gennem det, den formaar at skildre eller dog give en
Anelse om. Saaledes vender Musiken sig nu mod Romantiken,
det, der siden er bleven dens Hovedvæsen; mellem Schubert som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
