Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangkomponist og som den første Romantiker er der da en nøje
Forbindelse, selv om han ingenlunde altid har valgt romantiske
Digtninge til Genstand for sin Sangmusik.
Schuberts Frembringelser staar imidlertid paa en ejendommelig
Maade som et Overgangsled mellem Klassicisme og Romantik.
Den romantiske Skole, der jo var af en væsentlig litterær
Karakter, opstod i Nordtyskland og virkede først senere efter i
Sydtyskland og Østrig. I noget direkte Forhold til den og dens
Førere traadte Schubert vel ikke, men gennem Mænd som Mayrhofer
og Grillparzer naaede et vist Drag af Tidens Romantik til ham.
Først i de Kompositioner, der stammer fra Schuberts sidste
Levetid finder vi Glimt af hint ideale Opsving, som præger
Reethovens senere Værker (saaledes momentvis i Cr-c^Mr-Symfonien, i
d-moll og G’-cZur-Kvartetten og C-(fwr-Kvintetten). Ellers er Schubert
overalt naivere i sin Glæde, der hos ham ikke har nogen ironisk
Biklang, og han er ungdommeligt dristigere i sin Lidenskab. Naar
han i Øjeblikke vugges i Sværmeri, da har dette (som aldrig hos
Beethoven) oftest en sentimental Klang, man føler, at Genstanden
for Sværmeriet er ikke den hele Menneskehed, og at det ikke er
Udtryk for nogen overjordisk Henførelse. Den unge Schubert
udsynger uden Grublen hvad der bevæger ham; selv naar hans Kunst
er rigest og aandfuldest er den aaben og ligetil, den kender ikke
til den dunkle Iklædnings Unærmelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
