Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saaledes staar i et eget Halvdunkel, i et clair-obscur, der kendes
fra Beethovens seneste Værker, saaledes besidder hans Harmonik,
hans Modulationer, ja hans Rytmer noget lignende svævende,
higende og vigende, der yderligere forstærker denne hans Musiks
Karakter.
Som Romantiker viser Schubert sig ikke mindre i sin særlige
Dyrken af Klangskønheden. Ogsaa Mozarts Musik var fuld af Vel-
lyd (medens denne, som vi har set, ikke spillede en saa absolut
Rolle for Beethoven), men hos Schubert mærkes en ganske egen
Fryd ved selve Klangen. Ved Klaveret opfinder han — i sine
Sonater og mindre Piecer — nye, rigere afskyggede Klangvirkninger,
der i Forbindelse med det melodiskes Fremhersken giver hans
Klavermusik dens egne Karakter og Charme; han „instrumenterer
klaver-mæssigere, det vil sige, alting klinger ret fra Grunden af ud fra
Klaverets egne Dybder” (Schumann); Strygekvartetten aflokker han
en bedaarende, poetisk Klang, med fin Sans fører han Stemmerne
og lægger stadig overvejende Vægt paa den melodiske Behandling;
alle Stemmer „synge” t og ikke mindst den romantisk-melankolske
Cello, der i Schubert fandt en Dyrker, som drog dette Instrument
mere frem i Forgrunden end hidtil havde været Tilfældet indenfor
Kvartettens Rammer. Men til Gengæld for den bedaarende,
romantiske Duft, som Schubert indgiver Kvartetten (eksempelvis kan
nævnes Adagioerne i C-riw-Kvin tetten og i G-ch/r-Kvartetten), til
Gengæld for de nye Klangvirkninger (Eks.: Tremoloet i første Sats
af G-dur-Kvartet) savner man hos Schubert den egentlig strenge
Kvartetstil, den fine og rige Polvfoni, der kendetegner Beethovens
Kvartetter.
I Schuberts Orkesterkompositioner er Trangen til Klangskønhed
endnu mere fremtrædende. Han gav sine Orkesterpartiturer en
egen Fylde ved hidtil kun lidet brugte Stemmefordoblinger, ved
Anvendelsen af hemmelighedsfulde Klange* 1) og ved at fremdrage
i Solosatser romantisk klingende Instrumenter som Cello, Horn
og Basun. (I Introduktion til C-dwr-Symfonien toner for første
Gang en romantisk Naturstemning gennem Hornet, der hidtil kun
var benyttet som et Udfyldningsinstrument af festlig Karakter).
*) Om et berømt Sted i Andanten af C-rfnr-Symfonien skriver Schumann: „Et
Horn kalder som fra del fiærne, det synes mig som kommet ned fra en
anden Sfære, og alt lytter ogsaa som om en himmelsk Gæst sneg sig om i
Orkestret.” Sammenlign ogsaa Begyndelsen af 7i-moB-Symfonien o. a. m.
Illustr. Musikhistorie. II. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
