Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ledes faar hans Sonate- (Symfoni)satser ikke den Beethovenske
Spænding og musikalske Konsekvens. — Schuberts Indførelse af
Visemotiver i Instrumentalmusiken fik forøvrig en ikke ringe (men
næppe ubetinget heldig) Indflydelse paa senere Komponister som
Mendelssohn, Schumann, Gade o. fl.
Udslag af den frembrydende Romantik er ogsaa den
ejendommelige Naturstemning i Schuberts Musik. Følelsen for Naturen
er i Digtning som i Musik en ret ny (moderne) Følelse, men hurtig
svinger den sig op til at blive af væsentlig Betydning for al Kunst.
Det er egentlig først hos Beethoven, at den træder selvstændig frem,
men fra de Kompositioner af Beethoven, der paa en noget
akademisk Vis giver Menneskets Følelse overfor Naturen Udtryk, er der
allerede et Spring til Schubert. Denne Komponist kommer selve
Naturen nærmere ind paa Livet, han skildrer den i brede Træk
eller i smaa, fine Billeder, og paa romantisk Vis ligesom levendegør
han Naturen, den synes at spille personlig ind i hans Stemning og
at have en direkte Betydning (ikke blot fremkalde en Behags- eller
Ubehagsfølelse). Saaledes betror Møllersvenden sin Sorg til Bækken
og Blomsterne, og som Baggrund for Winter reise’s, „Weltschmerz"
males den iskolde eller oprørte Natur. Vi staar i Virkeligheden
overfor et væsentlig andet Syn paa Naturen end det Beethovenske.
Der er da Momenter nok i Schuberts Kunst, der betegner ham
som den første Romantiker. Men paa den anden Side, fra alle
Romantikens Udvækster og fra dens Unatur holdt Schubert sig
ganske fri. Det var ikke blot hans egen sunde Natur, der beskyttede
ham derimod, men ligesaa meget hans strængt klassiske Opdragelse,
hans Beundring for Mozart og — til en vis Grad — for Beethoven.
Schubert agtede de klassiske Mestre., og Romantikernes Mystik, deres
sygelige Selvbeskuen var ham saare fjærn. Med faa Ord kunde man
da betegne ham som Klassikeren blandt Romantikerne.
Foruden at have grundlagt den tyske Lied er Schubert endnu
Nyskaber paa andre, om end mindre betydelige Felter. Han er
i sine Klaverpiecer et Forbilled for Schumann, Mendelssohn og
mangen senere Komponist. Her, hvor Kompositionens begrænsede
Omfang hindrede al overflødig Bredde, udfoldede han i de smaa.
klare Former i sine Momens musicals, Impromptus etc. al sin
Melodiøsitet, sin Poesi og musikalske Finhed, og han skabte smaa
uantastelige og saare karakteristiske Mesterværker. Ligeledes har
Schubert i hidtil ukendt Grad dyrket og beriget den firhændige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
