Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smidig og indsmigrende udsunget mange skønne, ofte lidt vemodige
Melodigr. Disse Danse, „Genier, der kun hæve sig saa højt fra
Jorden som Blomsten paa sin Stængel” (Schumann), har haft deres
store historiske Betydning; det er over dem, at Fr. Liszt — der
jævnsides med Rob. Schumann maa nævnes som den, der har
genopdaget Schubert — har skrevet skønne Koncertparafraser, og
det er fra dem, at Lanners og Strausssernes bedste Valse stammer ned.
Schuberts talrige Værker har delt Skæbne med Mozarts og
Haydns Frembringelser, kun en forholdsvis ringe Del af dem lever
endnu. Af Symfonierne kun de to (/t-jwoW-Fragmentet og C-dur),
af de 8 Kvartetter kun de tre (a-moll, d-moll og G-dur), af de
omtrent 500 Sange er vel desværre de ni Tiendedele forsvundne fra
Koncertsalene og kendes heller næppe i Hjemmene. Alligevel har
Schubert med disse og andre Værker og da navnlig Klavertrioen,
Oktetten og Klaversonaterne og -Smaastykkerne, Korværkerne Miriams
Siegesgesang og Gesang der Geister iiber den Wassern (Goethe)1) —
øvet en afgørende Indflydelse paa Musikens Udvikling. Det var
navnlig da den mere bevidste Romantik kom til Magten i
Tonekunstens Rige (med Rob. Schumann), at Schuberts Musik paany
opdagedes og vandt Udbredelse. Hans romantiske Harmonik
fortsættes i Schumanns, Liszts, ja delvis i Wagners Værker; hans, især
i de senere Sange, saa udtryksfulde Talemelodi, der bevæger sig
frit over et fantasifuldt, malende Akkompagnement — typisk er i
saa Henseende en Sang som Die Stadt — er som en første Spire
til en Side af den Wagnerske Kunst, og hans Anvendelse af
vise-formede Motiver af et eget bredt, folkeligt Præg genfødes i den
unge Gades Værker, hvor de vel forlenes med en egen, nordisk
Klang, uden at dette dog kan skjule deres nære Slægtskab med
Wiener-Mesterens Melodiformer.
Som egentlig iied-Komponist staar Schubert uden nogen fordunklende
Medbejler, hverken blandt sine Samtidige eller blandt de efterfølgende
Sangkomponister. Paa et specielt Omraade har man derimod nu og da været til-
l) I denne geniale, storstilet malende Komposition, der af Samtiden betegnedes
som „en Sammenblanding af alle musikalske Modulationer, uden Tanke,
Orden og Formaal”, har Schubert opnaaet en gribende Virkning ved at lade
Bratschen (ikke Violinen) være det førende Instrument i det Orkester, der
ledsager det ottestemmige Mandskor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
