Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
store Opera (Academie de musique) der paa sin Scene kun gav Plads
for Kothurnen.
Denne kunstneriske Behandling af borgerlige Forhold, hvori en
i Reglen kun en let Skygge af Sorg eller Modgang kastes ind, og
giver det hele en Smule følelsesfuldt („sentimental”) Præg, medens
dog til Slutning muntert Solskin lyser over Alt — den staar i nøje
Forbindelse med hele den aandelige Bevægelse paa den Tid, da den
franske Opera-comique fæstner sig, Tiden henimod den store
Revolution. Det var nu Løsnet at betragte med Sympathi og endel
overspændt Sværmeri „den tredje Stand”. Diderot skrev sine
rørende Familieskuespil, Greuze malede sine indtagende og moralske
Billeder fra Smaa-Hjemmene. I den Bevægelse tog Opera-comiquen
Del og var f’orsaavidt med blandt Revolutionens Forberedere. Den
fornemme Verden anede jo, forunderlig kortsynet, ikke hvad det
skulde faa for en Betydning, at Borger og Bonde paa Scenen
skildredes som de bedste Franskmænd, og at det fremstilledes
sympa-thetisk, naar de dristig spillede den adelige grand seigneur paa
Næsen.
Opera-comiquen var saaledes fra sit første Udgangspunkt en
Afspejling af fransk Aandsliv, og betegnende er det da ogsaa, at
saa godt som alle de Komponister, der har komponeret i denne
intimere Opera-Genre, er fødte Franskmænd (eller franske
Belgiere), medens den mere officielle og ud mod det øvrige Evropa
vendende „Store Opera” stadig faar sit Repertoire vedligeholdt ved
fremmede Komponisters Hjælp. Det gælder fra Lullys til Meyerbeers
Dage, ja endnu længere. Ganske vist har den galliske Aand og
Parisernes Krav til deres Opera en stærk Magt til at omforme de
Fremmedes Fysiognomi i fransk Retning (som det gik Gluck
saaledes Spontini og endnu andre), men disse Udlændinge bringer dog
med saa meget af deres eget, saa meget fremmed, at den store
Opera faar et — vistnok større — men afgjort mere almindeligt
og kosmopolitisk Præg end den komiske Opera.
Typen for denne ældre Opera-comique er jo, som omtalt i
Musikhistoriens I Del, at finde hos Grétry, og denne Musiker stod
længe som Idealet af en Komponist i denne Genre. Bevægelsen
fremad kunde ikke være rettet paa selve det sceniske, — her havde
Grétry givet Mønstre paa Karaktertegning og det dramatisk
virkningsfulde — men derimod nok paa en fyldigere og harmonirigere
Musik og et mere udarbejdet Orkester. Paa disse Punkter føltes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
