- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
411

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med fransk Vid og Aandsnærværelse at sige: Naar jeg kalder dem
begge Citoyennes, hvorledes kan I saa vide, hvem der er Frue og
hvem der er Frk. af dem?

Velfærdskomitéen tilkendegiver udtrykkelig, at Theatrene skal
være „en Skole for Dyd og gode Sæder, og at Direktører og
Skuespillere ere ansvarlige for de Misbrug, der begaas paa Scenen".

Under en saadan stadig Kritik og Censur, og det ikke af den
mest blide Art, fra Konventet, fra Velfærdskomitéen, fra Kommunen
i Paris, fra Jakobiner Klubberne arbejder Operaen altsaa. Hvor
kan det da ventes, at den skal bringe noget kunstnerisk Resultat!
Interessant er det derimod at følge dens Repertoire, der viser,
hvorledes Operaen var nødt til at tage Del i og celebrere alle de
vekslende Begivenheder i Revolutionsaarene. Der opføres: Le plaisir et
la Gloire, („Scenes patriotiques"), Marat dans son souterrain, la
Prise de Toulon, Les congres des Rois (et jammerligt satirisk Digt,
der havde hele tolv Komponister) senere efter d. 10 Thermidor
On respire, Boria ou la Tyrannie detroite og L’enfance de J—J
Rousseau.

Forøvrig fortsætter man efter Robespierre en Tid lang i hans
Spor, ja Censuren synes snarere endnu mere latterlig ængstelig end
hidtil. Det gaar ikke an at spille Stykker, der ved Titel eller Indhold
minder om l’ancien regime. Saaledes er man da afskaaret fra at
opføre forhen yndede Stykker som Henry IV ou le Bataille d’Ivry,1
Le droit du seigneur,1 Richard Coeur de Lion —ja selve Barbier de
Seville, hvori jo forekommer en Greve. Man forlanger det forandret,
at en Person— tilmed en „dydig" Person— i en Opera hedder Louis,
og man er saare betænkelig ved, at (i en anden Opera) en af de
Optrædende bortskænker saa og saa mange „Louisdorer" („Louis").
Ordet vækker for farlige og stygge Minder; kunde det ikke hedde:
han giver ham en „Pung med Penge?" En Direktorial Befaling
af 1796 forbyder Afsyngelsen af en reaktionær Sang Le reveil du
peuple (l’air homicide kaldes den) og paabyder samtidig, at Orkestret
hver Aften, inden Tæppet gaar op, skal spille en republikansk Sang
som Marseillaisen, (’« ira, Chant du depart eller lign.

Det var imidlertid ikke blot denne Censur, disse politiske
Tvangsregler, der hæmmede Opera-comiquens Udvikling. De politiske
Omvæltninger gjorde deres Indflydelse saaledes direkte gældende, at de

*) Begge af den ved det tidligere Hof yndede, italieniserede Martini, egenti.

Sehwarzendorf (1041—1810).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free