Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nævnes Sangerinderne Saint-Aubin og Dugazon1) og senere
Sangerne Elleviou og Gavaudan og dennes Hustru.
I denne sammentrængte Skildring af Musikens Kaar under den
første franske Republik skal imidlertid endnu fremhæves, at fra
denne Tid stammer Grundlæggelsen af det højt ansete
Pariser-Konservatorium. Der havde selvfølgelig før Revolutionen
eksisteret Musikskoler. Saaledes en Ecole du chant og det saakaldte
Magazin, hvorfra Operaen forsynedes med Sangere. En fastere og
statsligOrganisation indlededes imidlertid 1789, da Kaptain i
Nationalgarden Sarrette indrettede en Skole til Uddannelse af
Militærmusikere. Denne gik senere over til et statslig Institut musical og
heraf opstod atter 1795 Le Conservatoire national de musique et de
déclamation. Naturligvis skulde dette Konservatorium efter sin
oprindelige Restemmelse tjene „patriotiske" Formaal, men efterhaanden
blev det særlig en Forskole for Opera-Komponister, Virtuoser
og Sangere. Nogen synderlig Betydning for en Udvikling af
Instrumentalmusiken i Frankrig fik Konservatoriet derimod, mærkelig nok,
ikke, bortset fra, at dets Koncerter bragte (og bringer) fortrinlige
Opførelser af klassisk Musik. Allerede 1802 hørte Reichardt (se hans
„Vertraute Briefe") ved disse Koncerter en saa glimrende Udførelse
af en Haydnsk Symfoni, at han ønsker, at „Komponisten selv vil
komme til Paris, for dog rigtig at lære, hvor ypperlig hans egen
Musik er".
Forinden vi kortelig omtaler et Par af Revolutionskomponisternes
Liv, maa vi endnu nævne de musikalske Frugter af Revolutionen, der
længst, maaske stedse vil holde sig friske: Chant du depart og
navnlig Marseillaisen.
Chant du depart komponeredes afMehul tild. 10. August-Festen,
til Tekst af Chenier og blev derefter en typisk og yndet patriotisk
Sang. Marseillaisens2) Genesis er mindre opklaret og man har
villet berøve den Mand, der ifølge Traditionen var dens Skaber:
Rouget de Lisle Æren for den. Vistnok med Urette.8) Den
l) M. Dugazon, 1753—1821, der forøvrig var gift med den i Kap. I omtalte
Librettist Favart, havde en Tid lang trukket sig tilbage fra Scenen, men
oplraadte paany i de sidste Revolutionsaar. Hendes Spil betragtedes som
saa typisk, at man efter hende taler om jeunes Dugazons eller måres Duganzons.
2) Jfr. nærv. Værk II Del p. 108.
3) Som det mest indgaaende Modskrift mod Rouget de Lislet Forfatterskab af
Musiken (og tildels ogsaa af Teksten) kan nævnes Le chant de le
Marseil-laise, son veritable createur par Arthur Lo Ih, Paris 188G. Denne Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
