Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
comijue-Theatret med en Række Operaer og Vaudeviller, der besad Egenskaber,
der i Øjeblikket vandt Publikum. Bekendtest blev Leonore ou l’amour conjugal
(1798), dog ikke ved Uaveaux’ Musik, men fordi Beethoven genoptog Stoffet og
udodeliggjorde det i „Fidelio“. Gaveaux fik intet at vide om denne sin nye
Berømmelse; de sidste 13 Aar af sit Liv tilbragte han i et Sindsygehospital.
Dominique Della Maria (1764—1800), af italiensk Afstamning, tilførte
Opera-comiques Repertoire et Par Smaaarbejder, af hvilke Le prisonnier ou
la ressamblance gjorde umaadelig Lykke. Man satte store Forhaabninger til
denne unge Musiker; de skulde dog aldrig gaa i Opfyldelse. Della Maria kunde
ikke bære sin tidlige Berømmelse eller modstaa Pariserlivets Fristelser. Han
styrtede sig ud i et udsvævende Liv, der medførte hans Død under de
uhyggeligste Omstændigheder (se Reichardt: Vertraute Briefe aus Paris, 1802-3).
Dette er de vigtigste Opera-comique-Komponister i Aarene
omkring Revolutionen, men endnu mange andre havde den Gang
stort Ry, og Navne som Martini, Jardin, Solié og Trial træffer
man i denne Periode atter og atter paa.
Højt op over alle disse rager en fornem Kunstnerskikkelse:
Etienne Henri Méhul. Denne Komponist var ogsaa virksom
for den store Opera, men sit Hovedværk Joseph skrev han for
Opera-comique-Scenen (Théatre rue de Favart) og det var hans
Virksomhed, der bidrog til atter at højne denne Genre og dannede
Overgangen til Cherubinis og Boieldieus komiske Opera.
De fornævnte Opera-Komponister havde væsentlig indskrænket
sig til at føje deres enkle, lette og indsmigrende Melodier til
Librettoens muntre Sange. Det var dem egentlig ikke om at
gøre at vække for Musiken nogen selvstændig Interesse. Selve
Lystspillet var for dem Hovedsagen; naar Teksten toges bort,
frembød disse oftest korte Musikstykker i sig selv kun liden Interesse.
Genren havde derhos ikke fordret og Musikerne ofte hellerikke
mægtet andet end simple og lidet kombinerede Former; Orkestret
havde ikke tildraget sig nogen Opmærksomhed; hverken i
Ouverturen eller i Akkompagnementerne lagde Komponisterne synderligt
Arbejde saalidt som de ved musikalsk interesserende Paafund (f. Eks.
i orkestral eller harmonisk Henseende) turde fjerne Tilhørernes
Opmærksomhed fra det vigtigste: Teksten. Fattig i ren musikalsk
Henseende kan man da nok kalde denne ældre Opera-comique,
samtidig med at man erkender dens Værd dramatisk og historisk set.
Det blev Méhuls og hans Efterfølgeres Opgave at vække øget
27
Illustr. Musikhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
