Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ingen senere Komponist gaa uden om. Med sit glimrende Orkester,
sine fint udarbejdede kombinerede Numre og sin livfulde og
inciterende Rytmik var han en Forløber for Boieldieu, Herold, Auber.
Maria Luigi Carlo Zenobio Cherubini var født i Florents i Septbr.
1760. Han var Søn af en Musiker, en Tilhænger af den gamle Skole, der blev
Cherubinis første Lærer og fra Begyndelsen af bibragte barn alvorlige og grundige
Kundskaber. Senere blev den bekendte Komponist Sarti hans Lærer, og efter
bos denne at have gennemgaaet et Ireaarigt Kursus mente Cherubini at turde
forsøge sig som Operakomponist. Det var imidlertid først da Rejser til London
og Paris (omkring 1785) havde gjort ham bekendt med den klassiske, franske
og tyske Musik, at hans Arbejder fik selvstændig Værd. Umiddelbart før
Revolutionen tog han Ophold i Paris og dirigerede en Tid lang den af Viotti og Leonard
oprettede „Italienske Operas” Orkester. De første Revolutionsaar, der fordrev
CherulKnis særlige Velyndere fra Paris, bragte ham den største Modgang og Nød,
og i over to Aar, i hvilke han ernærede sig kummerlig, skrev han intet. Hans
følgende Arbejde LodoisJca, der opførtes paa Theatre Feydeau 1791, blev en
stor Triumf for ham; hele 200 Gange spilledes Operaen i Løbet af Aaret. Den
efterfulgtes af Elisa 1795, Medea 1797 og endelig af Hovedværket Les deux
journées eller Vandbæreren, en af de da saa yndede Befrielses-Operaer, 1800. Med
disse Operaer, særlig med den sidste, havde Cherubini vundet sig et stort Ry, og
Franskmændenes Yndest. Den nye Magthaver Napoléon Buonaparte kunde
Cherubinis Musik dog ikke vinde — som vi har set, gik Konsulens Smag i helt andre
Retninger — og den selvfølende, noget sære og indesluttede Kunstner vilde personlig
intet gøre for at være den mægtige og dog saa smaalige Napoleon til Behag.
Der opstod da et spændt Forhold mellem de to Mænd, der selvfølgelig pinte og
nedtrykte Musikeren meget, og lian tog derfor gærne mod en Indbydelse fra
Wien, hvor hans Opera Faniska opførtes med stort Bifald (1806) og han
selv-var Genstand for en Art Kultus, der selv fra Mænd som Haydn og Beethovens
Side fik et velment, men overdrevent Udtryk. End ikke i Wien undgik
Cherubini imidlertid et Sammenstød med sin store Uven, og den Tilsidesættelse, der
blev ham til Del ogsaa efter hans Tilbagekomst, gjorde et saa nedtrykkende
Indtryk paa Cherubini, at han helt trak sig tilbage fra musikalsk Virksomhed,
helligende sig til Botanik og Tegning, hans Yndlingsbeskæftigelse i Hviletiderne.
Først efter Napoleons Fald oprandt bedre Tider for ham. Bourbonerne viste
ham deres Gunst; han udnævntes først til Overintendant for den kongelige Musik,
en Stilling, der førte ham ind paa at skrive Kirkemusik,1) senere til
Konservatorie-direktør (1882). I denne sidste Periode af sit Liv skrev Cherubini endnu et
Par Operaer, Les Abencerrages (opført paa den „store Opera”) — hvis Ouverture
endnu lever i Koncertsalen — og Ali Baba, samt sine fire af Haydn paavirkede,
men i en ganske ejendommelig Stil holdte, fine og elegant udarbejdede Stryge- *)
*) Cherubinis Kirkemusik vurderedes ikke højt af hans Samtid og han selv havde saa liden
Tro til dens Forstaaelse af hans Gærning paa dette Omraade, at han end ikke lod sit Credo,
et a capella Stykke af stor Skønhed, trykke, men kun meddelte sine Venner det i Afskrift.
Senere Tider har erkendt, at Cherubini blandt Aarhundredets Kirkekomponister ragede højt
op ved Følelsens Renhed og ved det tekniske Mesterskab. Særlig dybtgaaende er denne
Kirkemusik derimod ikke og den er ikke fri for en akademisk Tørhed i Udarbejdelsen,
saa-lidt som det verdslige, ja theatralske Præg, der oftest møder os i italiensk Kirkemusik, er
fremmed for den. Berømtest er Bequiem i c-tnol, og næst dette det nævnte Credo og
Messerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
