Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligt Giftermaal med Danserinden Clotilde Mafleury paavirkede hans sarte Natur
saa meget, at han ikke kunde finde sig til Rette i Paris, men tog mod en
Kapelmesterplads i St. Petersborg, hvor han tilbragte seks-syv, kunstnerisk
betydningsløse Aar. Da han atter kom til Paris (1810) begyndte Kappestriden med
Isouard, i hvilken Boieldieu allerede med Johan fra Paris (1812) vandt
Førstepladsen. 1817 blev Boieldieu Lærer ved Musikkonservatoriet, hvor han snarere
virkede som en elskværdig og praktisk erfaren Raadgiver for de unge end som
egentlig systematisk
Theo-retiker. 1818 spilledes den
nydelige lille Opera: Le
chaperon rouge (Den lille
Rødhætte) og endelig 1825
efter længere Forarbejde
La dame blanche (Den hvide
Dame). At Boieldieu snart
blev sig denne Operas
nationale Betydning bevidst,
fremgaar af følgende Linjer
af et Brev til hans (anden)
Hustru: „Mit Held synes
at have national Betydning.
Alle siger, at Operaen vil
gøre Epoke i Musikhistorien.
Sikkert er det, at den
fremmede Musik havde
taget alle med Magt, og at
Publikum havde faaet den
Overbevisning, at man kun
kunde gaa i Rossinis
Fodspor1). Jeg har faaet Ord
for at have besejret denne
Fordom, og franske
Kunstnere, Malere, Forfattere og
Skuespillere takker mig
stadig derfor11.
Af Boieldieus andre Operaer er de bekendteste og betydeligste: Le nouveau
seigneur du village, Ma tante Aurore (1803), Les voitures versées, der i Løbet af hele
otte Aar atter og atter omarbejdedes af den ombyggelige Komponist, og Les deux
nuits (1829). Denne var Boieldieus sidste Opera. Af Hensyn til sit svagelige
Helbred opgav han ikke alene at komponere, men ogsaa sin Virksomhed ved
Konservatoriet, og det var kun af Pengetrang, at han efter forgæves at have
søgt Helbredelse paa forskellige Rejser en kort Tid atter genoptog sin
Lærervirksomhed. Uagtet han endnu levede til 1834, var han en Række Aar en død
Mand i Musikens Verden.
i) Om denne Rossiniske Musik, for hvis Indflydelse Boieldieu .jo ikke helt kunde frigøre
sig, skriver han et andet Sted: „Jeg mener, at man kan gøre meget god Musik, naar man
efterligner Mozart, Haydn, Cimarosa etc., men at man aldrig bliver andet end en Abekat,
naar man gør Rossini efter...Rossini er fuld af Fiffigheder (tratte) og Aandrigheder (bons
mote) i sin Musik. Efterligne den kan man ikke, man maa stjæle den helt eller tie stille,
hvis man ikke kan finde paa andre bons mot8u.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
