Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var imidlertid ikke væsentlig kunstneriske Bevæggrunde,
der laa bagved Napoléons Theaterinteresse. Ganske aabenlyst siger
han (eller hans haandgangne Mænd), at naar Paris’s Lediggængere
berøves denne Interesse, vil de øve deres Spekulationer paa Politik.
,En lidt livlig Diskussion om Kunst og Litteratur vil være udmærket
i Øjeblikket". Man arrangerede da paa Skrømt musikalske
Stridigheder, uægte Fornyelser af de tidligere Tiders haarde Kampe som
den Gluck-Picciniske. Og Kejseren greb selv direkte ind i Operaens
Virksomhed; han opgav Sujetter til Operaer, der syntes ham
passende i Øjeblikket, som Triomphe de Trajan, hvilken Persuis1) og
Lesueur komponerede 1807. Han var opbragt, naar han ikke
holdtes nøje å jour med alt. hvad man foretog sig ved Operaen;
selv under Kampene langt fra Paris’s Mure slappedes ikke denne
Interesse. Typisk er en Billet til Theaterintendanten, der er skrevet
d. 8de Februar 1810 og lyder saaledes;
De gør mig intet Regnskab for Theatrenes Administration og
De lader indstudere nye Stykker uden at underrette mig derom.
Jeg erfarer, at der holdes Prøver paa Abels Død (en Opera) og paa
en Ballet. De maa ikke ansætte Prøve paa noget nyt Stykke uden
mit Samtykke. Vil De sende mig en Rapport i den Anledning.
Napoléon.
Vel indsaa naturligvis Napoléons skarpe Forstand det farlige i
en overdreven Benyttelse af Operaen til hans egen og hans
Regimentes Forherligelse, og undertiden voldte den plumpe Maade,
hvor-paa det skete, ham ikke ringe Ærgrelse. Men hans forbavsende
politiske Klogskab havde dog grebet det rette ogsaa paa et
Om-raade, hvor han iøvrig var saa temmelig ukyndig.
Det var virkelig rigtig set, at den franske „store Opera" uden
at kornme i egentlig Strid med sig selv og sit Væsen kunde benyttes,
som Napoleon vilde det. Den store Operas Tendens var lige fra
høj Gunst hos Kejseren, besad ogsaa en ikke ringe medfødt Begavelse og
betydelig Lethed i Frembringelsen af indtagende og yndefulde Melodier.
Paavirkning fra Mozart gør sig gældende i hans Operaer i Retning af
Formklarhed og elegant Orkestration, men noget selvstændigt eller
fremragende Talent var Paer ikke. Hans af Datiden mest yndede Opera hed
Agnése; hans bedste Værk skal Camilla være; blandt hans talrige Operaer
tindes ogsaa en Leonora (1805), hvis Sujet er del samme som Fidelio’s.
*) Loiseau de Persuis fødtes i Metz 1769. Han har skrevet en Snes Operaer
og Balletter og var i Aarene fra 1817—19 (da han døde) en fortræffelig
Leder af den store Opera.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
