- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
437

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Allerede under Revolutionsperioden havde R. Kreulzer i en
Opera-comique behandlet Napoléons Yndlingsbog Werthers Leiden.
Nu skrev Méhul sin Utal og nu malede Girodet: Fingal avec ses
guerriers recevant les ombres des heros francais (1802) og helligede
det til Napoléon. der i Kraft af et uomtvisteligt Drag af
Sentimentalitet i hans Karakter ogsaa sværmede for de taagefyldte Ossianske
Digte. Et direkte Udslag af denne Bevægelse er Lesueurs Opera
Ossian ou les Bardes (1804), der begejstrede Kejseren saa meget,
at han sendte Lesueur,

„ikke som en Gunst, men
som en Hyldest", en
Guld-tobaksdaase indeholdende
6000 Francs og med
Indskriften: „De franskes
Kejser til Komponisten af
Les Bardes’1.

Et vist
eksperimenterende Hang i Lesueurs
Begavelse forbinder ham
med Méhul og gør det
forstaaelig, at han blev
en indflydelsesrig Lærer
for Hector Berlioz, der
altid nævner ham med
stor Ære.

Det er betegnende,
at Lesueur saavel som Fi„ 101 Lesueur.

Spontini har
Opmærksomheden særlig henvendt paa det orkestrale. I fuld
Overensstemmelse med deres hele Retning er Bestræbelsen efter at virke
pompøst og massemæssigt gennem Orkestret. Hos Spontini kommer
hertil en Trang til ligefrem at overvælde Tilhørerne, en Trang, der
udvikledes næsten til Karrikatur, da den stolte og forfængelige
Mester i sine senere Arbejder ligesom vilde overbyde sig selv og
maaske samtidig vilde bøde paa den tiltagende indre Tomhed1). Thi

Heine har opbevaret (Zweiter Brief aus Berlin) Anekdoten om det vittige
Hoved, der, da han forlod Operahuset, hvor det larmende Olympia var
spillet, og hørte Vagtparaden trække op, drog Vejret befriet og udbrød:
„Endelig hører man da lidt blid Musik". Det var til den samme Opera, i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free