Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jean Frangois Lesueur var fodt d. 15de Januar 1763 i Landsbyen
Drucat-PIessiel. Hans Opdragelse var fra Barnsben af musikalsk, idet han
uddannedes i Kirkekorene i forskellige Byer, indtil han henimod Tyveaarsalderen
kom til Paris, hvor han bl. a. fik Stotte og Vejledning af Sacchini. 1786 fik
han en Musikdirektør-Stilling ved Ndtre-Dame Kirken. Det blev her hans Opgave
ikke blot at udvide Orkestret, men ogsaa at forsyne Kirken med liturgisk Musik.
Lesueur var imidlertid nærmest Autodidakt, i hvert Fald havde han faaet sin
musikalske Uddannelse ad praktisk Vej. og nogen lærd Musiker var han ikke.
Saaledes førtes han naturlig til i sin Musik at lægge mest Vægt paa en bred,
anskuelig Udtryksmaade og til at give selv sine Kirkekompositioner en dramatisk,
livfuld Stil. Disse Messer og Motetter, der mere virkede udadtil, end de egentlig
gik i Dybden eller overholdt den overleverede kirkelige Form, vandt den store
Mængdes Opmærksomhed, medens de lærde Musikere og de strængt kirkelige
forargedes over dem og spotvis kaldte dem L’opéra de gueux. Lesueur tog til
Genmæle mod denne Kritik (det blev ikke sidste Gang at han, der var en duelig
Skribent, forsvarede sig i Smaaskrifter), men da Modstanden, der mødte ham
fra selve Kirkens Side, trættede ham, opgav Lesueur sin Stilling, levede et Par
Aar paa Landet hos en velhavende Ven optaget af at komponere, og traadte saa
frem igen (1792) med en Opera comique La caverne, der gjorde megen Lykke
og efterfulgtes af Poul et Virginie. Efter Paisiellos Anvisning til Napoleon blev
Lesueur dennes Efterfølger som Kapelmester, og i denne Egenskab fremførte han
1804 sit Hovedværk Les Bardes, der skaffede ham ligesaa megen Ære og Glæde
som hans sidste Arbejde, Le mort d’Adam, voldte ham Ærgrelse ved
Operascenens Forsømmelser og Udskyden og Kritikens nedsættende Dom om det.
I sine sidste Aar, der iøvrig atter var helligede Kirkekompositioner tildels
hyldende Napoléons Kejserværdighed, modtog Lesueur dog ude- og hjemmefra al
mulig Hæder og Ære, og ved sin Død i Paris d. 6 Oktbr. 1837 var han højt
agtet af Nationen og beundret af sine Elever, blandt hvilke foruden Berlioz skal
nævnes Ambr. Thomas, Charles Gounod og Guiraud. Ud af sin egen
Bevidsthed og Følelse, uden noget grundigt musikhistorisk Studie, vilde Lesueur bygge
op igen en oprindelig urnational („græsk-indisk") Musik. I og for sig har denne
Stræben, der navnlig har faaet Udtryk i Mort d’Adam, ikke noget Værd, men
Retningen mod Lokalfarve og hele det „litterære" Træk i Lesueurs
Kunstnerfysiognomi er betegnende for denne Berlioz’s Lærer.
Gasparo Luigi Spontini — hvis ejendommelige Liv og Personlighed det
lønner sig at beskæftige sig nærmere med, end det her kan ske — er født i en
Landsby i Nærheden af Ancona d. 14. November 1774, og han døde samme Steds
efter et langt og bevæget Liv d. 24. Januar 1851. Han var en Bondesøn og bestemt
til at gaa den gejstlige Vej; ikke. uden Vanskelighed overvandt han sin Families
Modstand og fik Tilladelse til at uddanne sig som Musiker (ved Konservatoriet i Neapel).
Snart optraadte den unge Musiker efter Skik og Brug som Operakomponist, med
Operaer, affattede i den lette traditionelle neapolitanske Stil, uden at vække
særdeles Opsigt. En Tidlang nød han godt af Piccinnis Vejledning og kom 1803 til
Paris. Her gjorde det Gluckske Musikdrama stort Indtryk paa ham, og efter
nogle Vanheld (med Operaerne Julie og La petit maison) følte Spontini det ikke
blot som en kunstnerisk Pligt, men ogsaa som et praktisk Krav til sig at forlade
sin hidtidige Kompositionsvis og optage hvad det franske drame lyrique kunde
lære ham. Dette Omslag spores i Operaen Milton, men det egentlige Gennem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
