Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Operaer, der af Samtiden modtoges med en Begejstring, der vidnede
om, hvor vel de traf Publikums Smag. Af saadanne Operaer
tilfredsstilledes den brede Mængde; for den fine Portion var der den italienske
Opera. I hver af de store Byer blomstrede stadig den italienske
Opera jævnsides med eller rettere fremfor den tyske — ti det var
den førstnævnte, der nød den officielle Gunst og Støtte. I Berlin
f. Eks. sad den italienske Opera fast og bredt i Operahuset, og det
var forgæves, at den tyske Opera, for hvilken en Tidlang den
duelige Musiker og brave Mand A. B. Weber (1766—1821) stod
i Spidsen, søgte at faa Fodfæste der. Man spillede Operaer af
Righini (der en Tidlang dirigerede i Berlin), af Paér, Cimarosa
og andre Mode-Italienere. Ikke bedre stod det til i Dresden, ogsaa
der trivedes og beskyttedes fra oven en italiensk Opera, der paa
denne Tid lededes af den i Perugia fødte, lidet betydelige Frances c o
Morlacchi (1784—1841).
Det var altsaa ikke noget opmuntrende Indtryk et Rundblik
paa den tyske Operas Stilling gav, og ingen kunde føle det
nedtrykkende heri mere end de Musikere, hos hvem Paavirkningen af
Tidens romantiske Idéer og Indtrykket fra „Frihedskampene" havde
vakt en levende Nationalfølelse. Disse Romantikere, for hvilke
Carl Maria von Weber er den i enhver Henseende mest
fremragende Repræsentant, vilde „Filistrene" blandt Musikerne til Livs,
de spottede dem ikke mindre end deres litterære Brødre haanede
og foragtede en Kotzebue og Lafontaine. Efterklassikernes regulære,
stivbenede Musik vakte deres Harme og hidsede dem op til at bryde
med alle „parykagtige" Regler. De vilde den flade og sødladne Smag,
der beherskede den hjemlige Opera, til Livs, og samtidig dermed
ønskede de at bryde den fremmede, „vcelske“ Operas Overmagt og
skabe en i Sandhed national, ædel og fantasifuld Opera. En saadan
tysk Opera stod som det ganske bevidste Maal for Webers Stræben.
Den romantiske Kunstretning og de store nationale Bevægelser
havde sat disse Musikeres Sind i Svingning, og deres romantiske
Drømme og Sværmerier forenede sig med den patriotiske
Bevæget-hed til en hidtil ukendt Beskæftigelse med Fædrelandets Fortid,
med Middelalderens Sagn og Viser. Operaen, i hvilken disse Idéer
lettest fandt Udtryk, bliver den af dem foretrukne Genre. Men
i det hele bliver Synet paa Musikens Betydning og Maal nu et noget
andet end i Klassikernes Dage. Det .er ikke efter dens absolute
Værdi, at den bedømmes, men efter de Idéer, den udtrykker eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
