- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
445

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som „anes" deri. Det gælder altsaa i Musiken at være aandrig,
at spænde, rive medT, pirre og daare ved stærke, overvældende og
mystiske Virkninger, medens man maa være paa sin Post overfor
alt, hvad der kan..smage af akademisk og traditionelt.
Bestræbelserne gik da mere end hidtil ud paa at fremkalde skarpe, ja grelle
Modsætninger ved en Lystighed, bag hvilken anedes uhyggelig
Gru, ved dyb Vemod paa Baggrund af ridderlig Glans og Pragt.
Og til Opnaaelse heraf søgte man at udnytte et Virkemiddel, der
kun havde en mere underordnet Betydning, saalænge Musikens
indre Værd var det væsentlige, nemlig Instrumentationen. I den
romantiske Musik kom denne til at spille en langt større og
selvstændigere Rolle end i den klassiske. Lagde allerede de
romantiske Poeter en ny og egen Lyst for Dagen til at lade deres
Vers spille og glimre med klanglige Effekter, hvormeget nærmere
maatte en lignende Bestræbelse da ikke ligge Tonekunstnerne.
Disse ægte Romantikere var allerede i Tid og Aandsretning adskillig
mere fjærnede fra Klassikerne end den halvklassiske Schubert, og
den Farvepragt, den sværmeriske, poetiske Klang, som han først
havde givet sit Orkester, udvikledes af dem yderligere, de indførte
en skarpere Fordeling af Lys og Skygge, Lyset stigende til tindrende
Glans og Bravur, Skyggen nedstemt til natlig Gru og
Hemmelighedsfuldhed. Her lagdes Grunden til den moderne
Instrumentationskunst. Og samtidig ændres delvis det melodiske Udtryk, og de
rytmiske, og de ikke mindst harmoniske Virkemidler skærpes ved disse
Bestræbelser for at give Musiken et romantisk Præg.

For disse Romantikere var Fantasien den højeste Lov;
Kunstnerkaldet var guddommeligt, den geniale Personlighed fri og hævet
over borgerlige Skranker og Baand. Med saadanne Grundsætninger
kunde Romantikerne meget vel være løbet Fare for at ende i en
formløs, tom klingende og selvforgudende Kunst — deres litterære
Fæller undgik jo ikke altid denne Fare. Men en gunstig Skæbne holdt
sin Haand over dem; Forbindelsen med Klassikerne afbrødes ikke,
de nødvendige grundige tekniske Studier gjorde sig gældende, og vi
træffer hos disse de ældre Romantikere ikke saadanne Ekstravagancer,
som den samtidige Litteratur har at opvise.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free