Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Chevalier de Cussy, der havde i Kommission at faa Webers Løfte
om en Opera til Paris. Weber var i og for sig ikke uvillig til at
gaa ind herpaa, men paa samme Tid modtog han Tilbud fra
Londons Convent Garden om dertil at skrive en „Faust" eller
„Oberon", og det engelske Tilbud var mere fristende. Weber valgte
da at komponere Oberon. Der leveredes ham — atter en ret
maade-lig — Tekst af Planché, bearbejdet efter Wielands Digtning, og
Weber, der nylig havde skrevet de mismodige Ord: „For Tiden
falder der mig slet intet ind og det forekommer mig, som havde jeg
aldrig komponeret noget. Naar alt kommer til alt er de Operaer
vel slet ikke af mig!" — han fik nu for en Tid ny Livskraft i Haal)
om at vinde ny Ære og tjæne Penge til — sine Efterladte. Først
lærte han sig med stor Energi Engelsk for korrekt at kunne behandle
Teksten, dernæst tog han fat paa Kompositionen. Denne skred kun
langsomt frem; dels Sygdomsanfald, dels andre Forstyrrelser traadte
i Vejen, saaledes Opførelsen af Euryanthe i Berlin, for hvilken Weber
havde kæmpet Aar igennem mod Spontinis Rænker1). Opførelsen blev
en Triumf for Weber, den største Euryanthe havde fejret, men Weber
vendte tilbage til Dresden, „skrækindjagende forandret". Med febrilsk
Iver — han følte alt Døden i sine Fodspor — stræbte han at blive
færdig med~05ero«-Partituret. Helt lykkedes det ikke; der var
endnu nogle Numre tilbage at komponere, da Weber i Februar 1826
maatte tage den vemodige Afsked fra Caroline og dødsmærket som
han var begive sig paa den lange Rejse, hvorfra han ikke skulde
vende levende tilbage. Han rejste over Paris og her blev han
Genstand for megen Hyldest fra de berømte Mestres Side, hvem han
besøgte; mest satte han Pris paa Cherubinis Anerkendelse, men
ogsaa Rossini1 2) viste en næsten overdreven Elskværdighed mod
Weber, og disse to Mænd mødtes venskabelig, der, som Jullien
fremhæver det, ikke blot var Modstandere i Kunsten, men ogsaa
fuldstændige Modsætninger i deres Væsen og Kaar. Endnu fonnaaede
nogle Operaforestillinger, navnlig Den hvide Dame, hvilken Weber
jo i høj Grad beundrede, at fængsle ham en kort Tid i Paris; men
1) Jfr. herom Spitta: Spontini in Berlin i Zur Musik og Adolphe Jullien:
Weber en Paris, i Paris dilettants.
2) Rossinis Anskuelser orn Weber var ikke just anerkendende, men ganske
karakteristiske. Han udtalte en Gang: „Der er meget smukt deri, men
Idéerne er ikke længere end min Tommelfinger", og overfor Berlioz erklærede
Rossini, at ban fik Mavepine af Webers Musik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
