Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ret strømmer ud, i den sagnagtige Klang, i den poetiske Skildring
af den natlige Skov, hvor Bladene skælver i Maanelyset og et Ijærnt
Horn klager, medens en ung og ren Pigesjæl fra sit stille Kammer
synger sin Kærlighedslængsel og Kærlighedsfryd ud i Nattens Tysthed.
Og speciel tysk romantisk er den Gru for Naturens hemmelige
Kræfter, der kommer frem i Ulvesvælgscenen i Jægerbruden og paa
den anden Side den stolte Middelalder-ridderlige Klang, som lyser
fra Euryanthes Partitur, bebudende Lohengrins og Tristans Toner.
Fordi Weber saa levende repræsenterede de to Idéer, der var
oppe i Tiden, det nationale og det romantiske, blev han ogsaa
den tyske Komponist fremfor nogen, og hans Værker eller i alt
Fald hans Hovedværk, gik hurtigere end noget Værk hidtil fra
Scene til Scene i Tyskland og Østrig. Gennem den Modsætning,
der forhen altid — omend mere eller mindre fremherskende —
havde bestaaet mellem nord- og sydtysk Musikliv og
Musikopfattelse, slog Webers Opera saaledes en tyk Streg.
Hvad Wagner i varme Ord anfører som Webers høje Ros, det
betegner Ludwig Spohr, Webers Samtidige og tildels romantiske
Medkæmper, saaledes at Weber „skrev for den store Hob“. I dette
Udsagn, der er ment som en Spot, ligger i Virkeligheden en
Anerkendelse og Forstaaelse af, hvad Weber vilde og formaaede. Han
betragtede det netop som sin Mission at synge for hele det tyske
Folk. Han, den „farende Sanger", som han var i sine unge Aar
og til en vis Grad vedblev at være alle Dage, fandt ipgen Tilhører
for ringe, og han begærede ikke at hyldes som Lærd af de Lærde
saa meget som han ønskede at skrive Musik, der kunde bevæge og
begejstre den store Mængde. Derfor søgte han helst sit Publikum
i Theatret, og dér lykkedes det ham ogsaa bedre at faa det i Tale
end i Koncertsalen. Og derfor dyrkede han saa lidt den mere
eksklusive Kammermusik eller han gav den et letfatteligt og ofte
salonmæssigt Tilsnit.
Nu vil man imidlertid lægge Mærke til, at Weber trods sin
nationale Begejstring, trods sin geniale musikalske Gengivelse af det specifik
tyske, alligevel kun faa Gange valgte sig et egentlig tysk Stof,
for-saavidt større Arbejder angaar kun den ene Gang i Freischiitz.
Snart er han ved det provencalske Hof (Euryanthe), snart i en
spansk Zigøjnerlejr (jPreciösa), nu i et klassisk Ævenlyrland (Oberon),
nu i Tyrkiet (Abu Hassan), ja selv til det i Musikens Verden
sjælden opdukkende kinesiske Land fører han os (Turandot-Ouverture).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
