Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantiker, — men heldigvis ogsaa som fuldblods Dramatiker. Og
selve Stoffet inspirerer ham og’ omfattes af hans dramatiske Sans
Naar det som i Jægerbruden er fuldt af Poesi og Romantik,
river del ganske Weber med, og hans Musik naar — bortset fra
enkelte Fejlgreb — op mod Mesterskabet. Men selv naar Stoffet som
i Euryanthe er uklart, flovt og unaturligt, kan han dog begejstres
for de romantiske Drag deri.
Denne „store“ Opera er forbleven en „litterær" Opera; paa
Scenen fangede den aldrig hidtil Liv og vil heller næppe nogensinde
gøre det. Men i Musikens Historie har den spillet en
betydningsfuld Rolle og Studiet af den frembyder stor Interesse. Ti rent
bortset fra de Skønheder, den indeholder — gennemgaaende af et
ædlere Præg end Webers Musik ofte besidder — tindes i denne
Opera Spirerne til den tidligere Wagnerske Opera. I denne Opera har
Weber nedlagt et større og æsthetisk set vægtigere Arbejde end i
nogen anden. Han har her skabt en ejendommelig Stil, og
virkelig-givet Operaen nye Fremtidsmuligheder: den nøje Sammenslutning
af Tekst og Musik, den frie reciterende, dramatisk udtryksfulde Stil i
Modsætning til de afsluttede Arier og det malende og selvstændig
arbejdende Orkester, i hvilket han bringer en Art Ledemotiver til
Anvendelse, og ved hvilket han gennem en dristig Brug af
Dissonanser med hidtil ukendt Energi skildrer de dæmoniske
Karakterers Natsider. Alt dette er Kim, der senere fik Vækst hos Wagner
første Gang i Lohenqrin, for hvilken Opera Euryanthe ogsaa i selve
Stoffet var forbilledlig (Euryanthe, Eglantine og Lysiart = Elsa,
Ortrud og Frederik af Telramund). Men fordi Weber saaledes i
mange Enkeltheder bebuder Rich. Wagner, tør man dog ikke uden
videre betegne ham som dennes Forgænger. I Hovedsagen var
nemlig Webers Syn paa Operaen det samme, som de hidtidige
Komponisters; de Tanker om et „Gesammtkunstwerk“, som ogsaa
kommer frem i hans Skrifter, og som man vistnok har tillagt for
megen Vægt, er ialfald nærmest praktisk-theatermæssige, ikke Udtryk
for en væsentlig ny Kunstanskuelse. „Medens det for Wagner drejer
sig om nt skabe et Drama ud af Musikens Aand. gælder det for
Weber om at skabe en „Opera ud af Theatrets Aand.“ (Max Graf i
„Musik im 19ten JahrhundertL)
I Oberon, der, uagtet Operaen kun bestaar af store Tableaux
uden dramatisk Sammenhæng, er noksaa scenisk virksom, kunde
Weber kun i ringe Grad udvikle og uddybe de i Euryanthe ned-
Illustr. Musikhistorie. II. 3Q
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
