Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lagte musikdramatiske Idéer. Den umådelige, splittede Tekst, de
triste Forhold, under hvilke Kompositionen blev til, Hensynet til
det engelske Publikums Smag og Krav — alt hindrede ham deri.
Hans Musik formede sig til en Række tildels ikke omfangsrige —
undertiden lidt blege, men oftest livfulde, sceniske Billeder uden
stærk dramatisk Karakter eller indre Sammenhæng. Men han
fremtryllede i dette Værk — atter i Romantikens Aand — en i Musik
omtrent ukendt — hidtil kun af Schubert anet — Verden:
Natur-aandernes, særlig den fine, sarte Alfeverden. Oberon’s Alfemusik er
blevet Forbilled for talrige Musikeres, først og fremmest for
Mendels-sohn, der i sin Skærsommernatsdrøm-Masik vistnok uddyber baade
i motivisk og orkestral Henseende, hvad Weber lige har skitseret,
men som dog næppe var naaet tilnærmelsesvis saa langt som sket,
om han ikke havde haft denne geniale Forgænger. Og ligesom
Weber her først betraadte en ny Vej og vandt nyt Land, saaledes
har han opdaget Skovens Romantik og givet den musikalsk Udtryk,
og det ikke blot dens natlige Gru og varselsrige Mystik, men ogsaa
dens morgenfriske Kølighed, i hvilken Jægerhornene klinger og kalder
ud til et frit og muntert Liv — ude i den vide, den
„forunderlige* Verden. Hvilken Betydning skulde denne nye Naturskildring
ikke faa for de følgende Komponister, lige ned til Wagner (Siegfried)\
I Skildringen af de fantastisk-dæmoniske Skikkelser var Weber
en Mester. Hans levende dramatiske Fantasi skabte dem paa en
Gang troværdige — og utvivlsomt troede Weber som ægte
Romantiker i Undfangelsesøjeblikket paa disse Skikkelser — og dog omgivne
af et vist Æventyr-Skær, der ikke lader dem forskrække altfor meget.
Dog saa dyb og saa fin i Enkeltheder som Mozarts Karakterskildring
er Webers ikke. De fleste af hans Skikkelser — baade de
dæmoniske og de blide, gemytrige — er nærmest genialt skitserede; de er
beregnede paa at virke fra Scenen, og det gør de; men
udviklingsdygtige, flersidige som Mozarts er de ikke. Snarere har de som
Glucks Skikkelser deres Styrke i Ensidigheden. Kun i Euryanthe
trænger Weber dybere ind i Karaktererne, og viser os hemmeligere
Kroge i deres Indre.
Men man maa derhos ikke overse, at Weber trods sin
romantiske Vellyst ved Skildringen af dæmoniske Skikkelser og ræddelige
Situationer dog i sit Hovedværk Jægerbruden lader sin Fantasi male
al Uhyggen paa den solide Baggrund af det hyggeligt borgerlige
Jægerhus. Her samles til Slutning i Glæde og Gammen alle Ope-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
