Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den folkeligt-humoristiske Side af Marschners Opera. Lortzing, der
ligesom Weber var et Theaterbarn, i aarevis Skuespiller, og derhos
selv Bearbejder af sine Operatekster, var ikke nogen stor Musiker,
men han forstod paa en elskværdig Maade at udnytte sine
Theater-erfaringer, og hans Musik besad et muntert Lune og undertiden en
mild og hyggelig Stemning. Ofte kan han rigtignok synke ned til
det ganske trivielle, og overfor det pathetisk-romantiske Stof i en
Opera som Undine (1845) strækker hans noget nøgterne Begavelse
(og temmelig flade Instrumentation) langt fra til. Bedst er de borger-
ligt-romantiske og gemytlige
Operaer som Czar og Tømmermand
(1837) og Der Wildschutz (1842)
lykkedes ham, og det viser sig, at
Lortzings theatervirksomme Operaer
med den „hausgebackene“ Musik,
der huer et jævnt tysk Publikum
saa vel, endnu besidder adskillig
Livskraft; ja. lige i den nyeste Tid
har man endog fremdraget hans
efterladte Opera Regina — der af
politiske Grunde maatte hvile i
Revolutionsaarene. — Som Musiker
overstraales Lortzing imidlertid
afgjort afOttoNicolai(1810-1849)*).
Ogsaa han besidder den muntre
folkelige Ævne, men han er mere
Romantiker, han er finere og gratiøsere, uddannet som han er i den
italienske Operas Skole — i otte Aar studerede og komponerede
Nicolai i Italien. Denne tidlig afdøde Komponist ejede et smidigt
Lune, en rig og gennemgaaende smagfuld melodisk Aare, og
Partituret til det Hovedværk, som overlever ham — og sikkert længe
vil holde sig frisk — De Igstige Koner i Windsor (efter Shakespeare)
vidner om hans ægte Musikerbegavelse og hanslette, elegante
Arbejds-maade. Nicolais Opera har derhos fremfor de Lortzingske en farverig
og duftende Instrumentation, i dens Alfespil høres en tydelig Genklang
*) Nicolais Biografi skreves af Mendel (1868); „Nicolais Tage blicher nebst
bio-graphischen Ergiinzungen" udgav B. Schrøder (1897). Fra 1841—47 var
Nicolai, en udmærket Orkesterdirigent, Hof-Kapelmester i Wien og indstiftede
der de filharmoniske Koncerter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
