Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rømmelse ved sin Gluck-Mozartske Opera Den afbrudte Offerfest og
tillige skrev Operaer for La Seaia i Milano, hvilke gjorde stor Lykke.
Foruden disse Navne beherskedes Perioden af Ferdinand Paér
(1771 —1836). Denne Komponist var født i Parma, men Skæbnen
førte ham bort fra Italien. I Dresden og senere i Paris, hvorhen
Napoleon kaldte ham, var han meget yndet (jfr. p. 434, Note). Paér,
der var paavirket af Mozart og maaske af det tyske Sangspil i det hele
taget, dyrkede ikke den egentlige store Opera, men en Genre, der
benævnedes semi-seria eller sentimentale (en Mellemting mellem stor
Opera og komisk Opera) og
han medbragte hertil en
følelsesfuld og enkel
Melodiøsitet, medens hans Musik
paa den anden Side ikke
besad synderlig Liv eller
Energi. En Tidlang nød han
som de andre nysnævnte, en
stor Berømmelse, især med
Operaerne Agnbse, Camilla
og Sargino, men deres fælles
Skæbne var snarlig Glemsel.
— Endnu inden sin Død var
Paér, saavel som de andre
Operaskribenter af endnu
ringere Grad, der forsynede Fi& Simon Mayr.
Scenerne med deres Værker
(Generali, Farinelli, Fioravanti, Vaccaj o. fl.) og som Samtiden hyldede
som Genier, satte i fuldstændig Skygge af den berømte Komponist,
der de følgende Aartier beherskede Operascenerne ikke blot i Italien,
men ogsaa rundt om andetsteds i Evropa, og som fik en indgribende
musikalsk Betydning: Gioachino Antonio Rossini.
Rossini1) var født den 29. Februar 1792 i Pesaro. Hans Forældre var
Teaterfolk af lavere Rang. Faderen, der spillede Horn i beskednere Operaorkestre,
var en lystig Fætter, der tillige fungerede som Stadsmusikant. Moderen var en fattig
Borgerdatter, en smuk Pige med en udmærket Sangstemme, for hvilken hun senere fik
Anvendelse ved Operaen. Hendes Mands Stilling i Pesaro blev nemlig ødelagt
paa Grund af hans franske Sympathier, og hun søgte da til Bologna for der —
J) Biografier af Stendahl (Henri Beyle) (1823), Brødrene Esc udi er (1824), Azevedo (1865)
Po ugin (1870), Sittard (1882) samt af Carl Thrane [Rossini ogr Operaen (Kbhvn 1885)];
jfr. ogsaa d’Ortigue: De la guerre des dilettants (1829).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
