Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barberen i Sevilla komponeredes paa tretten Dage og i
Skyndingen laantes Ouverturen og Rosinas Introduktionsarie fra Elisabetta.
Det er da næppe sandsynligt, at Rossini har anet, at han her
komponerede det Værk, hvortil hans Verdensberømmelse skulde knytte
sig, „Kronen for alle italienske opera-buffa-er* (Riemann). Men
den hurtige, ureflekterede Undfangelse har sagtens bidraget til at
give Opera dens uforlignelige Friskhed og Umiddelbarhed. Og
Rossinis instinktive dramatiske Begavelse har meddelt Barberen den
sceniske Livfuldhed, den glimrende virkningsfulde Opbygning og den
rammende vittige Karakteristik af de komiske Figurer: Figaro:
straalende munter og sarkastisk, Don Bartolo: gnaven og
mistænksom, Basilio: ondskabsfuld og falsk. Det er tydelig at mærke, at
Studiet af Haydn og Mozart har haft Betydning for den Rossini,
der komponerede Barberen — i den fuldendte formelle Behandling,
i det rigere og elegant behandlede Orkesterparti spores det mest —
men den Personlighed, som kommer til Orde i Barberen, er en ganske
anden end den, vi kender fra de tyske Mestres Liv og Værker.
Rossini besidder ikke Haydns Opfindsomhed i Udarbejdelsen, ikke
paa langt nær hans kontrapunktiske Evne, han kan ikke maale sig
med Mozart i Ynde, i aandfuld Karakteristik og varme Følelser —
derfor spiller det Erotiske en helt underordnet Rolle i Barberen.
Men han har — man tør vel sige til Gengæld derfor — en helt
be-daarende ungdommelig Munterhed; han pointerer Teksten gennem
en for ham ejendommelig Rytmik, der ofte er præget af en
uimod-staaelig Humor, han anvender Harmonierne med Smag og
Naturlighed, han giver Orkestret et spillende Liv, og han former med let
Haand sine Ensemblesatser med de glimrende Stigninger, for hvilke
Finalen af første Akt er typisk. I alt det kan Rossini mere eller
mindre have lært af „Tyskerne", men han tager sig Tingene uendelig
lettere end dem; hele Tonen i hans Opera er mere flygtig og mere
overfladisk, af den kunstneriske Virkning som Mozart opnaar ved
sin symfonisk udarbejdede Orkester og sin mesterlige Udvikling og
Udnytten af Motiverne (i de store Ensemblesatser) findes kun svage
Spor hos Rossini. Han kæder sine Melodier frit og ukunstlet til
hinanden, han er sprudlende af lystige, næsten kaade Indfald, de
’klingende og indsmigrende Melodier strømmer fra ham i en
forbavsende Fylde — aldrig stanser han og betænker sig, næsten
helt igennem har han den Lykke straks at gribe det rette musikalske
Udtryk for Situationen og Stemningen. Saa dyb og saa fin som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
