Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adlens Saloner og i meget „fine“ Koncerter optraadte han som Sanger og
Klaverspiller og tjænte anseelige Summer, hvorved Grunden lagdes til hans fremtidige
Velstand. Delte sidste var Hovedresultatet — og for en Mand som Rossini et
meget betydningsfuldt Resultat — af dette Londonerbesøg, om hvilket Rossini
senere humoristisk sagde, „at man brød sig mere om at se hans Næse end at
høre hans Musik.”
Dette Intermezzo havde Pariserne — eller de Rossini-begejstrede blandt
dem — benyttet til at faa Paér afsat som Leder af den italienske Opera; man
havde længe været misfornøjet med ham, navnlig fordi han ikke var saa ivrig
som ønskeligt for Rossinis Operaer. Rossini fandt sig da, skønt modstræbende, i
at blive sat i Spidsen for Operaen, idet dog Paer, efter hans Ønske beholdt en
fremskudt Stilling ved Siden af ham.
Hvis Pariserne havde knyttet store Forhaabninger til Rossinis Ansættelse
ved Operaen, blev de ikke opfyldte. Trods sin rige Produktion var Rossini en
alt andet end arbejdsivrig Mand, og af administative Ævner besad han kun faa.
Til en Begyndelse viste han dog nogen Foretagsomhed, han ansatte den unge
Komponist Hérold som Kordirigent og knyttede forskellige ypperlige
Italiener-Sangere til Operaen. Af sine egne Værker fremførte han navnlig Le donna del
Lag o, og Semiramide, han indførte Meyer beer i Paris med Operaen Crociato,
og komponerede selv en lille Festopera ved Charles X’s Kroning, Il Viaggio a
Reims. Men snart blev Rossini ked af sin Stilling; han opgav den og udnævntes
— som en vellønnet Sinecurepost —til „Premier compositeur du Roi et Inspecteur
général du Chant en France!”
Med denne nye Stilling fulgte kun en ikke nærmere præciseret Forpligtelse
til at forsyne Theatre italien med nye Værker. Dog hermed tog Rossini sig det
i Begyndelsen saare let. Han indskrænkede sig foreløbig til at bearbejde de
Operaer, som Pariserne endnu ikke havde hørt, for den franske Scene. Maometto
blev saaledes til Le silge de Corinthe — med sin fine Næse for Tidens Smag
benyttede Rossini sig her af Stemning for Grækernes Frihedskamp — Mose in
Egitto opførtes under Titlen Maise, og endelig omarbejdedes samtidig II Viaggio
a Reims til den komiske Opera Le comte Ory. I disse Bearbejdelser udnyttede
Rossini snildelig, hvad han havde lært af den franske Opera. Han lagde — som
Cherubini, Méhul og navnlig Spontini havde gjort det — en særlig Vægt paa
Korene (i Moise og Le silge de Corinthe)-, han tilføjede i den sidstnævnte Opera
den for fransk Smag tilrettelagte Faneindvielsesscene; han omændrede det
Sangtekniske efter franske Sangeres Vane og Formaaen, og han indlagde i Le comte
Ory Numre i ren Opera-comique Stil.
Men Pariserne havde ventet noget Andet og Mere af Rossini
— man forlangte et virkeligt fransk Arbejde af ham, og det saa
energisk, at Maestroen ikke længer kunde overhøre det. Han havde
alt en Tid lang syslet med forskellige Sujetter, nu tog han en rask
Beslutning, forlod Paris og begyndte under et Landophold hos en
rig Ven at komponere Guillaume Telt, hvortil Spontinis Librettist
Jouy og Hippolyte Bis havde leveret Teksten, hvilken den musikalske
Dilettant Armand Marrast imidlertid væsentlig maatte omarbejde
for Rossini. Større Omhu end paa noget hidtidigt Værk an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
