- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
502

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rossini her havde ganske forladt sin hidtidige Italiener-Skrivemaade
og antaget den galliske Opéra-lyrique Stil. Ret beset er imidlertid
Rossini i Tell i Grunden ligesaa meget Italiener som i sine andre
Operaer; men den snilde og rigt begavede Komponist har her
tilegnet sig, hvad han kunde lære af den franske Opera og tillempet
sit Værk efter de franske Fordringer til et musikdramatisk Værk.
Derhos har han haft en større Respekt for denne Opgave end for
nogen tidligere. Det var hans Ærgærrighed med Ære at kunne
regnes med blandt den franske Operas Mestre som hans berømte
Landsmænd Cherubini og Spontini.

Derfor arbejdede han med en hel ny Alvor og kunstnerisk
Omhu; han rensede sine Idéer for de fleste Slakker, han forædlede
sin Stil, idet han følte, at det galdt at sejre ved indre Værdier og
ikke ved Sangerbravour eller orkestral Flothed. Den betydelige
Opgave og den Betydning, dens lykkelige Løsning vilde have for hans
Verdensry, inspirerede ham, og han formaaede at gyde en Stemning
over dette sit Værk som over intet tilforn. Ganske vist var han
som Italiener ikke i Stand til at give Naturstemningen den
Romantik som f. Eks. Weber i Jægerbruden, men han anslog smukt en
idyllisk landskabelig Tone i sin Musik; — den italienske Opera havde
ikke kendt noget til at lade en Opera bæres af en saadan Tone, der
dog meddelte noget af Romantikens Duft. Han skildrede simpelt
og dog magtfuldt Sehweitzerfolkets Følelser, med den virkningsfulde
Kulmination i de fortræffelige Kor paa Rutli; han behandlede med
fin Smag og største Omhu de recitativiske Satser og opnaaede navnlig
i 2. Akts Finale at finde rammende, gribende og ganske naturligt
menneskelige Udtryk for Tells, Gemmys og Gessiers Følelser. Han
forædlede den Melodiøsitet, hvoraf hans Komponistbegavelse
strømmede saa rigt over, og han skabte Melodier af en Fornemhed og
Stemningsfuldhed, som kun sjælden træffes i hans andre tragiske
Operaer, og endelig henvendte han sin særlige Opmærksomhed paa
Orkestra tionen, der blev paa en Gang livfuld og pikant og
samtidig bred og malende, saaledes at Orkestret kom til at betyde noget
andet og mere end i hans tidligere Operaer.

Men trods alt dette blev Rossini ikke — end ikke saa meget
som Cherubini og Spontoni var blevet det — en fransk Komponist.
Der var kommet mere Farve, Dybde og Afveksling i hans
Udtryks-maade, men hans Idéer var som hidtil Italienerens. Det var
fremdeles Melodien, den skønne, velklingende Sang (i Arier eller kombi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free