- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
504

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

klare og elegante Formning, i den udprægede Sans for
Vokalskønhed, som lader mange af de store Numre, der i og for sig
nærmest stemmer op for Handlingen, klinge som den rene Ørenslyst,
og ikke mindst i den Fart og Flothed, hvormed de afgørende Scener
er formede til glimrende theatralsk Effekt. (Saaledes i den
fortræffelige Trio i 2. Akt mellem Arnold, Tell og Walther).

Wilhelm Tell er da et Værk af en rigt begavet Italiener, der
har vidst at akkommodere sig efter fransk Smag. Men Operaen er
ligesaa lidt som Rossinis tidligere Værker noget revolutionært Arbejde,
og forsaavidt har Operaen større Betydning i Theatrets end i den
dramatiske Musiks Historie.

Wilhelm Tell blev Rossinis sidste dramatiske Arbejde. Uagtet
man nu ventede sig de største Ting af ham, og uagtet Tell var et
mærkeligt Vidnesbyrd om hans Udviklingsdygtighed, lod han sig nu,
fra sit 37te Aar ikke mere friste af Theatret. Grundene til dette
ejendommelige og vistnok enestaaende Fænomen lader sig
imidlertid nok forklare.

Rossini var en ægte Italienernatur. Frugtbar og rig frembragte
han uden Anstrængelse og Møje; hans Ungdoms-Operaer, der var
undfangne og nedskrevne som i Leg. havde vundet ham Ære og
Berømmelse1). Men han var en lad Natur, der ikke kunde tænke
sig at kæmpe for sit Ry, og dertil vilde Forholdene i Paris have
tvunget ham; der var efterhaanden opstaaet Medbejlere nok —
Auber, Halévy, Meyerbeer, Hérokl — og for at hævde sig havde
han maattet stille store Krav til sig selv, han maatte overbyde sig
selv — kort sagt til at anstrænge sig, han, der som han selv sagde,
havde „Dovenskabens Passion".

Men hertil kom nu personlig Modgang og Ærgrelser: det
endelige Brud med hans Hustru og Følgerne af Juli-Revolutionen, der
for Rossinis Vedkommende blev Ophævelsen af hans Stilling,
hvorefter fulgte en Proces med Staten om hans Pensionsret, hvilken han
tilsidst vandt.

Rossini kunde med Rette ud fra sin Livs- og Kunstanskuelse
erklære: at for Pengenes Skyld behøvede han ikke mere at kompo- *)

*) Typisk paa en Gang for Rossinis Ladhed og lette Frembringelsesevne er,
hvad der berettes om, at han, der i Reglen komponerede liggende i Sengen,
en Gang tabte et Blad, hvorpaa en ny-komponeret Arie, der gled ned under
Sengen. Han foretrak da, forat spare Ulejligheden ved at tage den op, at
komponere en ny!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free