Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELLEVTE KAPITEL.
Frankrigs Musik omkring 1830 og i de følgende Aartier. — Operaen. — Auber. —
Meyerbeer. — Halévy. — Hérold. — Adam. — Instrumentalmusiken. — Berlioz. —
Felicien David.
Den Tid, der gaar umiddelbart forud for og følger lige efter
Julirevolutionen i Paris, viser et mærkeligt frodigt Liv paa alle
kunstneriske Omraader. Medens de Klerikale og Reaktionære
kæmpede for at holde sig ved Magten og anvendte Censur som Middel
inod alle ubekvemme Rørelser, opviste det aandelige Liv en Rigdom
og en Forskelligartethed, som man ikke havde kendt til i flere Aartier.
Og den Kilde, hvoraf dette Væld fremsprang, var den nyromantiske
Kunstanskuelse.
Paa Litteraturens Felt staar et Navn som det fremmeste, som
typisk for Perioden; det er Victor Hugo, Romantikeren fremfor
nogen. Men ved Siden af dette Navn møder vi en Vrimmel af
andre, af hvilke de fleste for bestandig indskrev sig i Frankrigs
Kunsts Historie, og som mere eller mindre nær er beslægtede med
den Romantik, hvis Høvding Hugo var. Man behøver blot at
minde om Navne som Alfred de Musset, Prosper Merimée,
Honoré de Balzac, Alexandre Dumas (pére).
Hos disse urolige, varmblodige unge Forfattere blandede der
sig — som Tilfældet var med de første tyske Romantikere, ja i
endnu højere Grad — politiske frihedsivrige Rørelser med en
kunstnerisk Omvæltningstrang. Man vilde det klerikale Emigrantregimente
til Livs samtidig med, at man vilde bryde de akademisk-æsthetiske
Skranker, som navnlig det Napoléonske Regimente havde rammet
fast ned omkring Kunstens Grænser.
Afgjort var Paavirkningen fra tysk romantisk Litteratur. Allerede
Mdm. Staél Holsteins bekendte Bog Om Tyskland havde aabnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
