- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
523

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den Offenbachske Operettes kulturelle og musikalske Stilling
tinder det andet Kejserdømme vil blive berørt i et
Slutningskapitel. Den Periode, som vi her behandler, viser egentlig den
typiske franske Opéra-comiques Ophør, i hvorvel den af Navn endnu
bestaar lige til vore Dage, og har enkelte talentfulde Repræsentanter
at opvise, men Perioden besidder samtidig en af de berømteste og
mest karakteristiske Opéra-comique-Komponister i Auber.

Saa udpræget en Opéra-comique-Komponisi Auber end er, saa
har han dog skrevet et af sine største og bedste Arbejder for
Académie de musique, og saaledes gælder det for hele denne Periode,
i endnu højere Grad end Tilfældet var med den i Kap. VIII
omhandlede, at de her virkende Musikere ikke holde sig strængt til en
af de to Stilarter; selv en saa typisk Komponist som Meyerbeer —
paa en vis Maade en Efterfølger i den „ store “ Stil af Spontini —
forsøger sig lejlighedsvis i det lette Sangspil. Alligevel vil det her
være rigtigst at sondre Opéra-comiquen og den store Opera og
forsøge en Skildring af de for hver Genre særlig ejendommelige Musikere:

Opéra-comique.

Denne Periode beherskes ganske af Auber, ved Siden af ham
hævder sig kun Hér o ld og i en endnu lettere Genre Ad. Adam.
Som Komponister, der staar mellem Boieldieu og Auber, hvis
Virksomheder jo gaar jævnsides i en Række Aar, er kun ganske faa at
nævne. Musikhistorien opbevarer kun et Par Navne: saaledes

Panseron (1756—1852), der dog nærmest er kendt som
Romancekomponist, og Onslow (1784—1852), hvis komiske Operaer er glemte
med Undtagelse af Le Colporteur, og som derhos havde sin
egentlige Begavelse som Instrumentalmusiker, i hvilken Egenskab Onslow
skrev flydende, efterklassisk eller let Webersk paavirket
Kammermusik, der i nogle Aartier gærne dyrkedes i Dilettantkredse; endelig
den i forrige Kapitel nævnte Italiener C ar afa, der skrev flere af
sine Operaer (som Le valet de chambre, Masaniello, Le prison
d’Edinbourg) for Oqjéra-comique-Scenen. Men, som sagt, Aubers
rige og glimrende Optræden bringer alle disse og andre Musikere
i Glemme.

Daniel Franqois Esprit Auber var født d. 29. Januar 1782 i Gaén,
hvor hans Forældre befandt sig paa Rejse. Han var Søn af en velhavende og
derhos kunstnerisk interesseret Købmand, der var bosiddende i Paris, i hvilken
By Auber opdroges. Han var bestemt til Købmandsstanden og uagtet han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free