Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne Oprører-Høvding er ret følsom og vankelmodig — en „ædel“
Figur, der snarere træffes paa Operascenen end i Livet. Man lod sig
rive med af de almindelige Stemninger, som Operaen udtrykte, og
Den Stumme i Portici lagde Tønder til den Ild, der ulmede i Paris,
og den blev senere (1830) den umiddelbare Aarsag til Udbruddet
af Revolutionen i Bruxelles. — En hel anden Virkning havde Operaen
overfor Frederik VI.s brave Københavnere. Da den opførtes der,
samledes Publikum i en Protest mod dens Oprørstone, som fandt
Udtryk i et begejstret: Kongen leve!
Meget snildt er Teksten til Den Stumme lagt til Rette og
ganske særlig velberegnet for Aubers Begavelse er Scribes
Behandling af Stoffet. — Det revolutionære er mildnet ved
Beretningen om den ulykkelige Fenellas Skæbne, der berøvet sin
Stemmes Brug har været ude af Stand til at angive sin
Forfører. Og paa ægte Scribesk Vis er det Religiøse optaget som
et forsonende Moment i dette katholske Oprørsdrama. Masaniello
beder paa Scenen mere end én Gang, og hans Fiskerfolk beder i et
stort Ensemblenumer med ham, forinden de giver sig i Lag med
Oprøret. I det hele taget stammer de rigelige „Bønner* i de franske
Operaer — ogsaa i de komiske Operaer! — fra denne Periode.
Og dernæst, hvor klogt at lade Oprøret symboliseres i et Par
Barcaroller. Auber behøvede da kun at skrive et Par rammende
Melodier, der hurtig faldt i Ørene: Situationen paa Scenen,
Sangernes Udførelse vilde give dem den rette Stemning, det
betydningsfulde Relief. Auber havde ikke nødig at forandre sin Sangspil-Stil
synderlig meget i denne store Opera. I virkelig stor Stil er
egentlig kun Finalerne, navnlig af 1ste. 2den og ote Akt, samt et enkelt
kombineret Nummer (Kvartet med Kor) i 4de Akt.
Man har diskuteret, hvorvidt det er dramatisk berettiget og
klogt, at den ene Hovedfigur i Operaen er stum. Har Auber ikke
her opgivet Virkninger, som kunde have været ham tjænlige og har
han ikke paa den anden Side taget sig Tingen altfor let med denne
Stumme for derved at opnaa en ny original Effekt? Spørgsmaalet
er forsaavidt ørkesløst, som Musikhistorien oplyser, at Operaen
oprindelig var anlagt med Fenella som syngende Person. Det viste
sig imidlertid, at Academie de musique i Øjeblikket ikke besad nogen
Sangerinde, der med Udsigt til Held kunde stilles op ved Siden af
h Jfr. P. Hansen: Den danske Skueplads, 2den Del, p. 281.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
