Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pierre et Cathrine og det velvillige Bifald, der modtog dette Stykke, opmuntrede
ham til fortsat Arbejde for Opéra-comique. I de følgende Aar producerede Adam
rastløst, altfor rastløst, idet Størsteparten af hans Frembringelser forblev
Døgn-sukcesser Og heller ikke var andet værd. De, der kendes endnu af Navn og
tildels af Gavn, er Le chalet (Adams første store Sukces), Le brasseur de Preston,
og navnlig Le Postillon de Longjumeau, Adams mest kendte og udbredte Sangspil.
I sin rigtignok stærk panygyriske Monografi om Adam skriverPouget om Postillonen-.
„Trods sin Uensartethed, trods sine Mangler, trods sine svage Sider, forblev det
et interessant Arbejde, særdeles livfuldt, ganske indtagende for flere Afsnits
Vedkommende og med en scenisk Verve,
som retfærdiggør det store Held det har
opnaaet.’ Fra 1845—49 er der en
Stansning i Adams ivrige
Kompositionsvirksomhed; i disse Aar var han beskæftiget
med Opførelsen og Ledelsen af et
„Thé-atre national’, hvor han dels opførte
sine egne Værker dels bragte unge
Musikeres Arbejder frem. Foretagendet slog
fejl, og Adam kom i stor Gæld. Hans
Stilling som Konservatorielærer gav ham
dog nogen økonomisk Sikkerhed og snart
komponerede han ligesaa rastløst som
tidligere. Fra denne Periode stammer
La poupée de Nnr emher g og Si fetais roi
(Konge for en Pag). Hans Stil havde
ikke forandret sig; kun er der maaske
i sidstnævnte Opera en lidt mere
sentimental Tone end i de tidligere. Sin
sidste Operette skrev Adam for
Offen-bachs Scene „Bouffes Parisiens.’
Adam. der personlig var meget afholdt paa Grund af sin elskværdige
Hjælpsomhed, og som besad en ikke helt ringe Indflydelse i det parisiske Musikliv,
har desuden skrevet Balletmusik, som af Pouget sættes meget højt, og har virket
som Kritiker. Hans Essays er samlede i to Bind Souvenirs d’un musiden, der
dog er mere anekdotemæssige end egentlig analyserende.
Fig. 138. Adolphe Adaru.
Adams Musik besad ikke den ældre Opéra-comiques indtagende
Ynde eller naturlige Følelse ikke heller det Auberske Sangspils friske
eller pikante Vid. En Sukces, der har vist sig lidt længere levende
end Døgnet over, opnaaede et Par af hans mange Arbejder ved de
letflydende Melodier, det klare Anlæg, den velberegnede sceniske og
sanglige Virkning og den simple, undertiden ret smidige Form. I
sin Omtale af Le brasseur skildrer Hector Berlioz Adams Musik
saa-ledes: „Forøvrigt maa man indrømme, at denne Musiks Stil er
fortræffelig afpasset efter Størsteparten af Opéra-comiques faste
Publikums Smag. Den er letfattelig, flydende, dansende, koket, lidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
