Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
førelsen af en Kantate Gott und die Natur i Berliner Singakademi eller Operaen
Jephtas Geliibde i Miinchen lykkedes rigtig, saa lidt som den komiske Opera
Alimelek, der dog opførtes i et Par tyske Byer deriblandt i Dresden under Webers
Ledelse. Disse Uheld bestemte Meyerbeer til at genoptage Klaverspillet og i saa
Henseende stimuleredes han yderligere, da han i Wien fik Hummels Spil at
høre, og hele ti Maaneder ofrede han ene til Klaverøvelser. Alligevel blev
som bekendt Virtuosløbebanen ikke Meyerbeers Fremtid. I Wien1) traf han
sammen med Salieri. DennesRaad, at gaa til Italien og der studere, hvad han
hidtil havde manglet i Melodi og
Sangkunst, fulgte den unge Musiker; hans
Forhold tillod ham jo at gøre det.
Dette Ophold i Italien blev af stor
Betydning for Meyerbeer. I et Brev (af
1856) har han skildret, hvorledes alle hans
Tanker og Følelser blev italienske, efter
et halvt Aar følte han sig som indfødt
Italiener. Naturen og det muntre Liv
gjorde sin Indflydelse gældende og Rossi
nis tryllende Toner, der beherskede det
ganske Land, drog ham ind i en
„Zauber-garten“, fra hvilken han hverken kunde
eller vilde løsrive sig. „Jeg vilde ikke
efterligne Rossini og skrive Italienermusik
som man antager det, men jeg maatte
komponere som jeg gjorde, fordi mit
Inderste drev mig dertil––––det var en
Omvæltning i min Natur; Følelseslivet, der
hidtil var undertrykket af de polyfone
Regneeksempler, blev ikke blot vækket af
de italienske Zefyrluftninger og
Nattergal-melodier, men drevet frem til Handling/ Saaledes opfattede Meyerbeer altsaa
sin italienske Periode.
Sikkert har han ialtfald til en vis Grad skuffet sig selv. Naar man ser, at
de Operaer, han frembragte i dette Tidsrum, ere nøjagtige Efterligninger (kun
lidt tunge og besværlige) af den herskende Operasmag, og naar man ved, hvilken
afgørende Rolle Hensynet til Publikums Smag og til den sandsynligste Udsigt til
Sukees spillede ved Meyerbeers fremtidige Kunstnergerning, er man ikke meget
i Tvivl om, at han ikke saa meget tilstræbte et kunstnerisk Ideal som en
øjeblikkelig Sukces. En saadan naaede han særlig mest med Operaen Emma die Resburgo2)
(Venezia, 1820). Men disse italieniserede Operaer (af hvilke kun den nævnte
Emma die Resburgo og II Crociato in Egitto (1824) fik Plads paa Scener
udenfor Italien), vakte hans tyske Venner og Kollegers største Bekymring.
Bekendte er saaledes Rossini-Haderen. Carl Maria von Webers Udsagn: Mit Hjærte
bløder, naar jeg ser, hvorledes en tysk Kunstner, begavet med enorm Skaberkraft. *)
*) Under Opholdet i Wien lærte den unge Musiker ogsaa Beethoven at kende og slog bl. a. den
store Tromme ved Opførelsen af Wellingtons Sieg, se foran S. 296.
2) Denne Opera, der alt viser nogle af de klare Meyerbeerske Træk, var for tung og udarbejdet
for Italienernes Smag. Deres umiddelbare Følelse tog næppe heller fejl, naar de sagde, at
Meyerbeer komponerede i Ordets bogstavelige Betydning: han satte sin Musik sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
