Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved de rette Midler end paa at udfolde Geniet frit og uden
ukunstneriske Hensyn.
Uomtvistelig er nu ogsaa Meyerbeers næste Opera et friere,
selvstændigere og personligere Værk end Robert. Hugenotterne (1836)
er overhovedet Meyerbeers Hovedværk og hans mest betydelige og
typiske Arbejde.
Hu genotterne var en Bestilling fra den store Operas Ledere, der
foreslog Meyerbeer at komponere en ny Scribesk Tekst. Han
interesserede sig levende for Stoffet og lovede under en Bøde af
10.000 Frcs. at aflevere Partituret inden en vis Frist. Hans Hustrus
Sygdom og hans utrolige ængstelige Omhu for Værkets Held — det
hed sig i Paris, at han spurgte alle til Raads lige ned til Klakens
Formand — gjorde, at han maatte sidde Fristen over, og betale
den anseelige Bøde (der dog senere tilbagebetaltes ham). Allerede
disse Omstændigheder øgede den Spænding, hvormed man
imøde-saa Meyerbeers Værk. Fra dette Øjeblik var hans Operaer „store
Herrer, hvis Ankomst bebudedes længe i Forvejen og ventedes med
spændt Nysgerrighed".
Endelig den 29. Febr. 1836 fandt Førsteopførelsen Sted og blev
en ny Triumf for Komponisten. — „Det var igaar et vidunderligt
Syn at se det elegante Publikum i Paris festlig smykket forsamlet
i Operasalen med bævende Forventning, med alvorlig Ærefrygt,
næsten med Andagt; alle Hjærter syntes grebne. Det var Andagt."
(H. Heine).
Med Hugenotterne havde Meyerbeer noget forladt den Vej, som han
slog ind paa i Robert, — Hugenotterne er ingenlunde et kunstnerisk
uangribeligt Værk, tværtimod det er rigt paa Effektsøgen, paa
Banaliteter, paa usmagelig Anglen efter Publikums Gunst. Men det er
dog et renere og mere ensartet Værk end Robert og det mærkes,
at Meyerbeer her har arbejdet med mere Selvtillid, og at Sagen har
ligget ham mere paa Hjærte. I den religiøse Fanatisme, der danner
Baggrunden for Teksten, har han set Genskin af den Fanatisme,
som havde sat Jødeforfølgelserne i Scene, dem der i saa høj Grad
havde oprørt deres fremstaaende Trosfæller. Og selve den religiøse
Poseren og uægte Pathos, der præger Partituret til Hugenotterne
var et for Meyerbeers Naturel saare ejendommeligt Træk. Hans
første Opera havde et religiøst Sujet (Jephtas Løfte), han holdt af
at præsentere og udnytte Religionen for Scenen og i sine
Kirkekompositioner „har han ført Theatret ind i Kirken".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
