Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skematisk Nøjagtighed. Alt er beregnet paa en Applaus, der ganske
vist ikke heller udeblev ialtfald i de første Aartier, men Beregningen
er for tydelig og derfor virker den nu saa usmagelig. I de store
Ensemblenumre, hvor alle Kræfter, al Energi sættes ind, hvor det
gælder den magtfulde Scenevirkning, og hvor der er Brug for hele
den tekniske Duelighed, der kan Meyerbeer yde noget større og mere
imponerende, end den franske Opera hidtil havde gjort. Ikke altid
fin, men altid virkningsfuld, undertiden virkelig gribende er han i
disse sine bedste Øjeblikke. Og hvilken Betydning har ikke saadanne
Satser og Scener haft for hans Efterfølgere! Som Typer paa slige
Scener henvises til Finalen af 4. Akt af Robert, hele 4. Akt af
Hu-genotterne med Sammensværgelsen og Raouls og Valentines store Duet.
samt 1. og 4. Akt af Profeten.
Klogt og overlegent dygtigt udnyttede Meyerbeer endnu et
Virkemiddel: Instrumentationen. Han iførte sin Musik det mest smigrende
og mangefarvede Klædebon. For sine Instrumentationseffekter var
han beundret af sin Samtid; han arbejdede her i samme Retning
som sin store Samtidige Hector Berlioz, af hvem han havde lært
saare meget, men stod dog langt under ham i Finhed, Poesi og
kunstnerisk Overbevisning. „Vældige Blæseeffekter stod grelt — men
virkningsfuldt — Side om Side med sarte Fløjtesoloer, med en falsk
naiv, „tynd“ Instrumentation eller med Benyttelsen af sjældnere
Instrumenter som Viola d’amore. Legeværk og Overdrivelser lige opad
ægte Mesterstykker af Orkestration". Forøvrig var Tiden gunstig for
et Orkestrationstalent som Meyerbeer. Den romantiske Skole havde jo
i det Hele fremdraget og udnyttet Instrumenter, hvis
Ejendommeligheder hidtil havde været lidet paaagtede (engelsk Horn, Basklarinet),
og derhos gav den højt begavede og opfindsomme Instrumentmager
Adolphe Sax1) Komponister som Meyerbeer og Berlioz flere
forbedrede eller nyopdagede, karakteristiske Instrumenter i Hænde. Og- *)
*) Adolphe Sax, der fødtes 1814 i Dinant (ved Maas) var Søn af en
Instrumentmager, der med meget Talent havde arbejdet navnlig paa
Blikinstrumenternes Forbedring. Adolphe Sax, oprindelig støttet af sin Fader,
begyndte sin berømmelige Virksomhed med at fuldkommengøre Basklarinetten,
der derefter blev et mere fremtrædende Orkesterinstrument. Da Sax ISiä
kom til Paris og der fremstillede sine Opfindelser og Forbedringer navnlig
paa Blikinstrumenternes Omraade, vakte han den største Interesse hos
Auber, Meyerbeer, Berlioz ogHalévy. Sine Instrumenter opkaldte han efter
sig selv: Saxhorn, Saxotromba, Saxophon; flere af dem er dog aldrig blevet
indført i Koncertorkestret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
