Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
op, der fører os over til de sidste Aartiers Musik og endelig fandt
de mere opsigtsvækkende end heldige Opførelser af Hector
Ber-lioz’s Operaer Sted.
Berliozs Navn hører imidlertid ikke ret hjemme i Operaens
Historie. Han er den første og hidtil den betydeligste franske
Instrumental musi ker.
Samtidig med Romantiken opstod nemlig Instrumentalmusiken
i Frankrig. Hvad der før denne Periode var ydet af absolut Musik,
var forsvindende, tildels af ringe Værd og ialfald beskedent i Form
og Indhold. I de sidste Decennier havde overhovedet kun faa
Komponister beskæftiget sig med Instrumentalmusik saasom Gossec,
Méhul og Cherubini. Men alle havde deres Betydning paa andre
Omraader og bortset fra Gossecs mulige Forret fremfor Haydn som
Symfonikomponist, havde ingen af dem gjort Forsøg paa at skabe
noget Nyt indenfor den absolute Musik.
Lige indtil Berlioz’s Dage dømte Franskmændene en Komponist
efter hans Operaers Held, og der kendtes ingen anden Maalestok
for hans Betydning. Dette Forhold ændredes ved Berliozs
Kunstner-gærning, men han selv skulde lide haardt derunder.
Lige indtil Berlioz’s Dage vidste man ikke af andre Koncerter
end Virtuosernes. Da Berlioz vilde opføre sine Orkesterkompositioner,
havde han ingen anden Vej at gaa end selv at foranstalte
Koncerterne. Faste Koncertinstutioner fandtes ikke udenfor Konservatoriet;
de spredte Forsøg, der var gjort paa at skabe saadanne, var
strandede eller løbet ud i Sandet. Berlioz lærte Franskmændene, at der
ogsaa udenfor Scenen kunde tales et gribende, underholdende og
farverigt musikalsk Sprog. Uden hans Gærning vilde maaske de
nu saa bekendte og fortræffelige populære Koncerter, der er en
Hovedfaktor i det franske Musikliv, end ikke være opstaaet.
Med Berlioz nævnes vistnok det første Navn i Musikens
Historie, der endnu den Dag i Dag vækker Strid. Ti stadig møder
denne Mesters Frembringelser hæftig Modstand, ligesaavel som
begejstrede Tilhængere skarer sig om dem. Smagens Stilling overfor
Berlioz synes at have været denne: I sin Levetid formaaede den
ekscentriske Komponist ikke for Alvor at vinde sine musikalsk
konservative Landsmænd; han fandt fanatiske Tilhængere blandt de unge
Musikere og andre Kunstere, og mødtes af Publikum med en vis
deltagende Nysgærrighed, der kunde forme sig til Sukcesser; men han forstodes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
