Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vist nok, at man endog kan gaa meget langt tilbage i
Musikhistorien og der finde Eksempler paa saadan Musik. Froberger, Seb.
Bach, Haydn, Dittersdorff, Vogler, selv Beethoven kan siges
at have skrevet Programmusik. Men kun i faa af disse Tilfælde havde
Komponisterne haft et saadant poetisk, i Enkelthederne udarbejdet
Program som Grundlag for deres Værk; og ingensinde før havde
Programmet — som hos Berlioz •— været Hovedsagen eller dog en
umistelig Del af Kunstværket. Det er i hvert Fald sikkert nok, at
fra Berlioz’s Symfoni med dens kraft-genial, fantastisk-realistiske
Program udgik en ny Stræben i Musiken, en Stræben, over hvilken den
æstetiske Dom endnu ikke er fæstnet, men som har sat sig Spor
efter Spor i vore Dages Musik, trods det at man endog har villet
frakende den enhver Berettigelse.
Berlioz har selv haft en Følelse af det dristige i sit Forehavende,
ti, om han end er gaaet til det i stor personlig Hengivelse og i
bevidst romantisk Oprørstrang, har han dog af praktiske Grunde ment
det rigtigt at fjærne sin Symfonis Indhold noget fra Virkeligheden ved
at lade det være en Kunstners Opiumsdrømme. Paa dette Punkt
har Berlioz dog været noget uklar med sig selv. I en Udgave vil
han have hele Symfoniens Indhold betragtet som Kunstnerdrømme, i
en anden kun de to sidste Stykker.
Efter denne sidste og endelige Version er Symfoniens Program
dette: En ung Musiker, der længe har drømt om et ubestemt Ideal,
træffer en Kvinde, i hvilken han ser sit Fantasibilled virkeliggjort,
og gribes af en hæftig Kærlighed til hende. Den Elskede symboliseres
ved en musikalsk Idé (idée fixe), der stadig opstaar hos Kunstneren,
naar Billedet af den Tilbedte træder frem for hans Sjæl.
Tungsindigt Drømmeri, flygtig opflammende Munterhed, feberagtig
Lidenskab, som følges af Vrede, Skinsyge og genvakt Ømhed, er tilligemed
den Trøst, religiøs Følelse giver, Indholdet af første Sats. — Den her
fremkaldte idée fixe føres nu videre i vekslende Skikkelse i de
følgende Afsnit. Af disse viser det andet Musikeren paa et Bal, senere
i Nattens Stilhed opfyldt af den Elskedes Billed. Tredje Sats er en
landlig Idyl, hvor Hyrderne blæser deres Vekselsange, og i hvilken
dybere Haab om Forening fylder Kunstneren — men ved Satsens
Slutning klinger fjærn Torden, og i den følgende Del er han kommen
til Klarhed over sin Elskedes Utroskab og har søgt at tage sig af
Dage ved Opium. Dosisen har imidlertid været for svag til at
dræbe ham og hans vilde Feberdrømme er Afsnittets Indhold: han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
