Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hyrdekoret deraf opførtes under Pseudonymet Pierre Ducrée, og
udgaves for at stamme fra 1679; ingen anede da, at Berlioz kunde
skrive saa sart og saa „stilfuld*1 Musik. Og end tydeligere mærkes
Forandringen i de to dramatiske Værker, der afslutter Berlioz’s
Kunstnergærning: Les Troyens (1858) og Beatrice et Beneclict (1862).
Kristi Barndom vandt ganske Parisernes Hjærte og skaffede
Berlioz for en Stund Tilgivelse for mangen Ungdomssynd!
Trilogiens naive Inderlighed, søde Melodik, fremmedartede, orientalske
Kolorit og knappe sikre Holdning gør ogsaa dette Værk til et af
Berlioz’s mest populære og indtagende; det har været Forbilled for
mangen senere fransk Komponist lige ned til César Franck.
Med sine dramatiske Arbejder havde Berlioz derimod heller ikke
denne Gang synderligt Held. Saa dramatisk han søgte at være og
kunde være i sin Instrumentalmusik, saa lidt dramatisk Sans
aaben-barede han jo i sine sceniske Arbejder. — Beatrice et Benedict —
atter et Shakespeareske Sujet laant fra Stort Staahej for ingen Ting
— er en komisk Opera, bestilt til at indvi det nye Theater i
Baden-Baden1) og opført dersteds i 1862. „Det er et af Berlioz’s delikateste
Partiturer, Farven deri er poetisk og Stemningen udsøgt fin, men
det er maaske det, hvori han har vist den største Bespekt for de
forældede og ganske konventionelle Former, som han bekæmpede
saa ivrig med Pennen. Der er her en skrigende Modsigelse mellem
Komponisten og Kritikeren . . . Det er utrolig, at Berlioz ikke selv
i højere Grad har følt dette, og man kan kun forklare det ud fra
hans uklare Syn paa den dramatiske Musik (Jullien)**. Les Troyens,
paa hvilke Berlioz arbejdede i aarevis, og hvortil han selv skrev
Teksten, er et Udtryk for hans Begejstring for Virgil, hans
Ynd-lingsdigter alt fra Barnealderen — og er musikalsk en Hyldest til
Gluck, i hvis Aand Partituret er undfanget. Dog saaledes at
for-staa, at Berlioz har benyttet de moderne Udtryksmidler navnlig
de malende orkestrale, for et musikalsk Indhold, der væsentlig var
belægtet med Glucks. — Les Troyens blev af praktiske Grunde
delt i to Aftner; første Afdeling La prise de Troya blev ikke opført
i Berlioz’s levende Live, den anden: Les Troyens å Carthage opførtes
i Juni 1863 paa Théatre lyrique1 2) — uden dog at opnaa nogen
1) I denne By havde Berlioz siden 1853 jævnlig dirigeret Musikfesterne, der
afholdtes om Sommeren.
2) Med Henblik paa denne Opførelse skriver Berlioz udtrykkelig: „Jeg efter-
gaar Enkelthederne i min Opera, jeg simplificerer Stilen og afklarer den.**
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
