- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
574

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ialtfald fyldigere og mere mangeartet end hos nogen hidtidig
Komponist. Han anvender med dette Formaal for Øje en egen Vekslen
og Sammenvæven af Stemmer og Rytmer. Hans Orkester er
udpræget mangestemmigt og mangerytmet. Men gennem al
Mangfoldigheden véd han med sin galliske Aand altid at bevare Klarheden og
at optrække tydelig og præcist de Linjer, som det særlig kommer an
paa. Han indfører ogsaa en ny Gruppeindeling i Orkestret, der bliver
finere leddelt i mange mindre Grupper end hidtil kendt, og indenfor
hver Gruppe, der saa at sige har faaet tildelt sit selvstændige Arbejde,
leddeler han yderligere, i det han f. Eks. i Sanctus i Requiem deler
Violinerne i otte Grupper, Bratscherne i fire og lader hver af disse
Undergrupper virke for sig ved sine skiftende, de andres modstaaende Rytmer.

Meget af hvad Berlioz har skænket i sin Instrumentation, er
efterhaanden blevet alle Musikeres Fælleseje og kan nu ikke virke
med den overvældende Nyhed og Dristighed, som da det fremtraadte
hos Berlioz; tildels er man vel ogsaa kommet noget bort fra
Berlioz’s Instrumentationsvis med den ofte overdrevne, virtuose Udnytten
af det enkelte Instrument (i hvorvel f. Eks. en Rich.Strauss Orkester
viser væsentlig den samme Type) og i Rich. Wagners Orkestration
møder vi utvivlsomt mere harmonisk Renhed, fuldere og varmere
Inderlighed end hos Berlioz. Men for atter at fremhæve dette —
Berlioz’s Genialitet som Orkestrator er uomtvistelig saavel som hans
Betydning i denne Henseende for alle samtidige og senere Musikere,
for Rich. Wagner som for Meyerbeer, for Verdi som for
Boito, for Gounod som for César Franck, for Nyrussere som
for Nvfranskmænd.

Berlioz virkede vel som et enestaaende Meteor paa den franske
Musiks Himmel. Men den romantiske Bevægelse fremkaldte dog endnu en
ejendommelig Instrumentalkomponist, hvis Bestræbelser tildels gik i
samme Retning som Berlioz’s, men som rigtignok ikke var en saa
ejendommelig og stærk Begavelse eller Personlighed. Det var
Félicien David, hvis Navn særlig er knyttet til Ode-Symfonien
Le Désevt.

Félicien César David fødtes i Cadenet (Vancluse) den 13. April 1810. Fra
Brengeaarene havde han dyrket Musik og blev allerede 1829 Korleder ved
Frelserens Kirke i Aix. Trangen til grundigere Undervisning drev ham til Paris,
hvor han som Konservatorieelev bl. a. fik Cberubinis og Fétis til Lærere. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free