Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOLVTE KAPITEL.
Tysk Instrumentalmusik — Rob. Schumann og Felix Mendelssohn-Bartholdy —
Deres Skole og Efterfølgere.
Naar man fra Klassikernes Periode, og da navnlig fra dens
Kulmination i Beethovens Kunst, kommer til de instrumentale
Romantikere, til den Periode, der betegnes med Navnene Mendelssohn
og Schumann, da kan man visselig ikke frigøre sig for en Følelse
af at gaa fra det større til det mindre. Man kommer fra den klare
Bjærgluft til Dalenes disede Luftlag, fra de mægtige Udsyn paa Bjærgets
Top til Skove og Parker, romantiske og sirlige, men begrænsede;
ja man maa undertiden istedenfor den befriende Naturfriskhed nøjes
med en hyggelig — borgerlig, men lidt indestængt — Plads „ved
Kaminen".
Uden Billeder vil dette sige, at Personlighederne bliver mindre
betydelige og mindre vidtskuende, Ideerne taber i Magt og Dybde
og i fantasifuldt Mod, Kunsten i Marv og Kraft; der søges ikke saa
langt ned, der sættes ikke saa høje Maal, og der voves ikke saa
store Værdier. Det skønnes tydelig, at Geniernes Periode er til Ende;
og den næste Periode, der tilhører Talenterne, maa da ganske
naturlig føles som et Tilbageskridt.
Saaledes set bliver man imidlertid meget let uretfærdig mod
Perioden Mendelssohn-Schumann — og faktisk er man blevet
det. Efter en overdreven Dyrkelse af disse to Kunstnere omkring
Aarhundredets Midte er fulgt en Reaktion, der afgjort undervurderer
deres Betydning, fordi den ikke har haft Syn for deres historiske
Stilling. For at faa det rette Blik for disse Musikeres Betydning
maa man betragte deres Plads i den tyske Musiks Udvikling.
Den Gang Mendelssohn og Schumann oplraadte, levede man i
Tyskland paa Epigonerne efter de ældre Klassikere, Haydns, Mozarts
og den første Beethovens Efterlignere. Som vi har set det, var de
senere Beethovenske Værker lidet forstaaede, de seneste overhovedet
IJlustr. Musikhistorie. II. 37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
