Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ganske ubegribelige for det store Publikum, anfægtede af Kritik og
Musikere og ikke spillede udenfor den By, hvor Beethoven selv
levede og fremførte dem. Af Schuberts Arbejder kendtes kun en
lille Brøkdel af Sangene, nogen dybere Interesse for denne Kunstner
var ikke vakt, endsige da, at hans Musik hidtil havde sat sig
noget-somhelst mærkbart Spor i Samtidens Musik. Og ligesom man stod
uforstaaende overfor Beethoven, ligegyldig overseende overfor Schubert,
säaledes havde man ganske glemt den bedste ældre Kunst. Seb. Bach,
der dog betød meget for Beethovens Udvikling, eksisterede knap for
den Periode, der fulgte efter — eller han opfattedes kun som en
tør musikalsk Regnemester.
Den Kraft og Stræben efter Nyt, som den tyske Musik endnu
besad, var efter Klassikernes Tid ene rettet mod Operaen. Her havde
den spirende Romantik givet sig geniale Udtryk i Webers Operaer,
og i hans Fodspor var den talentfulde Marschner fulgt. Men paa
Instrumentalmusikens Omraade var der Øde og Tomhed. I
Koncert-salene herskede den ferskeste Efterklassicitet, det fadeste
Virtuosvæsen bredte sig, ja den rene Dilettantisme kunde finde Plads der.
Da Beethoven døde i Aaret 1827, skriver Ambros
(Cultur-historische Bilder p. 52), stod det langtfra haabefuldt til med den
tyske Musik. Wien tilsatte i sin Begejstring for Rossini sin Stilling
som Tysklands musikalske Hovedstad, hvilken den havde hævdet
med Ære i et Halvthundredaar. Man vænnede sig mere og mere
til at gøre Musik til Genstand for en ganske tankeløs Sansenydelse
og efterhaanden opstod der i Dilettanternes Kreds hin Opposition,
som saa hæftig skændte over og angreb enhver alvorlig Retning i
Musiken, fordi en saadan Retning stiller Krav til Tilhørerne og
derfor maatte være hine tankeløst Nydende meget ubekvem.
Klaver-musiken gav sig ikke mere i Lag med Sonaten og lignende Former
.... den eneste, i hvilken den endnu turde vise sig, var de aandløse
efter en Skabelon tilskaarne Variationer, af hvilke Gzerny og Herz
— den Gang Dagens Helte — sendte hele Legioner ud i Verden. —
Man kan lettelig faa et Billede af Instrumentalmusikens Tilstand
og Kaar paa denne Tid, naar man blader i Schumanns „Samlede
Skrifter om Musik og Musikere” og ser, hvilke Navne, der ved
Siden af Klassikernes hyppigst møder En. Der er kun faa deraf, der
endnu har Klang og da ikke mest formedelst deres Fortjænester som
Instrumentalkomponister, saasom Marschner, Læwe og Spohr
(alle omtalte andetsteds i dette Værk), dernæst er der en Mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
