Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Robert Alexander Schumann1) fødtes d. 8. Juni 1810 i den lille
Provinsby Zwickau i Sachsen i en Familie, der hidtil ikke havde gjort sig
bemærket i kunstnerisk, navnlig ikke heller i musikalsk Henseende. Hans Fader,
der var en dygtig Boghandler, besad imidlertid betydelig litterær Ævne, og var
derhos en livlig og modtagelig Aand, paa hvem f. Eks. Youngs Værker havde
gjort et saadant Indtryk, at han „undertiden var nærved at blive vanvittig
derover”. Hans litterære Interesse — desværre ogsaa hans Disposition til Sindssyge
— nedarvedes paa hans berømte Søn. Denne var Familiens Yngste og
betragtedes fra Barndommen af som dens „Lys“. Der blev da sørget for, at hans
digteriske og musikalske Anlæg, der tidlig viste sig, fik tilbørlig Røgt og Pleje. Af
Byens ansete Musiklærer, den gamle Organist Kuntsch, førtes Robert hurtig
saavidt, som denne kunde føre ham. Han var allerede en dreven Klaver- og
Cellospiller og havde begyndt Kompositionsforsøg, da han ni Aar gammel under
etOphold med sin Moder i Karlsbad fik Moscheles at høre, hvilket satte hans
Sind i stærk Bevægelse og gav ham et ganske nytMaal at stræbe henimod. Ved
Siden af Musiken maatte Robert Schumann imidlertid passe de boglige Studier,
og for egen Regning søgte han i den rige Skat af Litteraturens Mesterværker,
som hans Faders Boglade indeholdt, Næring for sin Aand, der ungdommelig var
opfyldt af den højeste Stræben og særligt fandt Tilfredsstillelse i Shakespeares,
Goethes, Schillers, Byrons og — Jean Pauls Digtninger. — At det dog var
Meningen, at Musiken skulde være Hovedsagen for ham, fremgik af, at hans
Fader (1817) søgte at formaa Dresdner-Kapelmesteren Carl Maria von Weber
til at overtage hans Uddannelse. Weber synes at have været villig dertil, men
af ubekendte Grunde blev Planen ikke realiseret. — Begejstring for
Naturskønheder, fin Sans for og Forstand paa Malerier, opofrende Venskab og let vakt
Hengivenhed overfor ligestemte „skønne” Sjæle, Føldsessvælgeri. og Fantasteri,
vildt Overmod og geniale Indfald, det er de mest fremtrædende Karakterer hos
den unge Schumann (Reimann).
Knap to Aar efter sin Faders Død (1826) blev Robert Schumann med al
Glans Student og valgte efter sin Moders Ønske Retsvidenskaben til sit
Fagstudium. Han gik dertil uden Lyst og han traadte i det Hele ud i Livet uden
synderlig Sikkerhed paa sig selv, paa sineÆvner og sine Maal. Der var i denne
unge Students Sjæleliv allerede tydelig udtalt den Spaltning mellem indadvendt,
lidt sentimentalt Drømmeri og frisk Livsmod, der er saa betegnende for den
senere Kunstner.
Ved Leipziger Universitetet skulde Schumann studere sin Jura; isteden
derfor førte han i de følgende Aar et mærkeligt, ægte romantisk sværmende,
vegete-rende og vagabonderende Liv, for hvilket Retsstudiet kun var et Skalkeskjul.
Naar han selv skriver, at han læste Jura „saa meget som Pligten bød og intet
videre,” — da er det sikkert den allcrvelvilligste Udlæggelse af et frit
Studenterliv, der hengik med i Forening med ligesindede at læse og sværme for Jean
Paul, at valfarte til de Steder, hvor denne Poet havde levet og hvor han laa
begravet; at besøge Heinrich Heine i Miinchen og at svælge i denne Bys
Kunstskatte og i Naturens Herlighed. Jean Paul-Sværmeriet, der endnu længe
skulde beherske Schumann, fremgaar tydelig nok af Brevene fra disse Ungdoms-
’) De vigtigste Biografier af Schumann er forfattede af Wasielewski (1857, 3. Udg. 1880)
Spitta (1862), Reissman n (1865), Erler(„Sch.s Leben aus’seinen Briefen”, 1887) ogH.Rei-
mann (1887), jfr. ogsaa Sch.s „Jugendbri-efe*, udg. af Clara Schumann og Jansen Sch.s
Briefe (1886) og Die DavidbUndler (1883).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
