Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sigten til et skønt og frit Liv i Heidelberg fristede ham. Ikke det egentlige
Studenterliv, ti i dette tog Sehumann ingensinde synderlig Del, men
et_poetiserende romantisk Liv i de skønne Naturomgivelser og i de ikke saa fjernt liggende
romantiske Lande: Italien og Schweiz. Derhen gjorde Sehumann nemlig et Par
Rejser, der i høj Grad forfriskede og berigede hans Aand og som kun formørkedes
derved, at de maatte afkortes, da Pengene hurtig slap op, ti Sehumann holdt
nok af at leve og rejse som „flotter Bursch".
I Heidelberg gjorde Sehumann sig bekendt som udmærket Klaverspiller og
vakte i denne Egenskab sin juridiske Professor, Musikforfatteren Thibauts1)
Opmærksomhed. Maaske var det Agtelsen for denne udmærkede Mand, der
foranledigede Sehumann til at gøre et sidste fortvivlet Forsøg med Juraen.
Snarere var det dog vel Følelsen af, at den endelige Afgørelse nu maatte træffes;
Vandreaarene maatte være forbi og Arbejdet for Livet begynde. Men i den
„isnende Jiya," var ingen Trøst at finde. Selve Thibaut erklærede, at „af
Schu-mann blev der aldrig nogen Amtmand". Saa skrev denne da et udførligt Brev
til sin Moder i Zwikau og bad om at maatte opgive Retsvidenskaben for Musiken.
Den stilfærdige provinsielle Moder forfærdedes og turde ingen Beslutning
tage, men fandt paa at spørge Wieck til Raads. Raadet gik — under mange
pedantiske Forbehold — ud paa, at Robert havde et saa betydeligt Talent, at
det kunde forsvares at lade ham „probere" seks Maaneder hos Wieck. Sehumann
var henrykt og lettet ved denne Afgørelse. Han var endnu kun tyve Aar, og
dersom Prøven ikke faldt heldigt ud, var da blot det halve Aar spildt, han
kunde saa vende tilbage til Juraen og tage sin Eksamen paa et Aar. Som
bekendt skulde han ikke faa mere med Juraen at bestille.
I det Brev til hans Moder, hvori Sehumann fremsætter sit Ønske om at
blive Musiker, skriver han meget beskedent om sine Komponistmuligheder: _Af
og til har jeg ogsaa nogen Fantasi og maaske Anlæg til selv at skabe noget. —
Det var nemlig den Gang Schumanns Tanke at uddanne sig til Klavervirtuos,
flygtig havde han endog tænkt paa en Koncertrejse til Amerika. Med denne
Tanke kom han altsaa til Leipzig for paany at studere under Fr. Wieck, men
et ulykkeligt Eksperiment, som Sehumann indlod sig paa for at give sin
højre Haand Smidighed. lammede dens fjerde Finger, ja en Tidlang hele
Haanden. Alle Virtuosplaner maatte da opgives, men Musikerfremtiden vilde
Schu-mann nu ikke mere give Slip paa. Han valgte sig Heinrich Dorn (1S04—92)
til Kompositionslærer, men for regelmæssige Studier var den unge Romantiker
ikke anlagt, han beklager selv i et flere Aar senere Brev til Dorn, at han ofte
er ked over, at han dog den Gang havde lært altfor uordentlig, men tilføjer
iøvrig, at han alligevel har lært mere, end Dorn vistnok troede. At han ikke
heller veg tilbage for store Opgaver fremgaar af, at han 1832 lod opføre en
Symfoni i Zwickau ved en Koncert, ved hvilken Clara Wieck medvirkede. Dog
denne Symfoni offentliggjorde han ikke; derimod udgav han. der nu paa egen
Haand drev ihærdige kontrapunktiske Studier og navnlig kastede sig over Bachs
Wohltemperirtes Klavier „hans daglige Brød" — nogle tildels tidligere koinpone-
*) Anton Fr. Justus Thibaut (1774—1840), var Retslærd, men ved Siden deraf i høj Grad
musikinteresseret, han samlede et righoldigt Musikbibliotek og udgav 1825 et Skrift: Uber
Reinheit der Tonekunst, der vakte megen Opmærksomhed. Sehumann skriver til sin Moder
om ham: „Du gør dig intet Begreb om hans Vid, Skarpsind, hans Følelse, rene Kunstsans,
Elskværdighed, sjældne Veltalenhed og Omsigt i alle Henseender." 1 Sch.s Musikalske
Tlus-og Leveregler staar: En smuk Bog om Musik er Thibauts Tonekunstens Renhed. Læs den
ofte, naar du bliver ældre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
