Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
poetiske Oversættelser, af hvilke en, Andria af Terents, blev trykt (og endog
sendt til selve Goethe 1826).
Felix’s første Musiklærere var Ludvig Berger, Clementis Elev, og .Zelter.
den Gang den mest ansete Musiker i Berlin, hvorhen Familien var flyttet siden
Drengens Fødsel; senere blev Moseheles Mendelssohns Lærer, med den Opgave
at give hans Klaverspil den sidste Affiling.
1818 spillede Felix Mendelssohn forste Gang offentlig (Klaverstemmen i en
Wolfsk Trio) og det følgende Aar indtraadte han i Singakademiet som Altsanger.
Den smukke og rigt begavede Dreng var her alles Yndling. Det vigtigste Led i
Mendelssohns Musikuddannelse var dog vistnok de ugentlige Musikopførelser, der
fandt Sted i Familiens Hjem i Leipziger Strasse (hvor senere Rigsdagen havde
Sæde). Her lærte han for det første en Mængde god Musik at kende; snart
traadte han selv i Spidsen for det lille Orkester, saaledes at han allerede fra
Drengeaarene blev nøje fortrolig med dets Virkemidler — ganske modsat af
hvad der var Tilfældet med Schumann1). Og endelig fremkaldte dette Orkester
hans Lyst til at producere. Omkring 1820 begyndte han at komponere
regelmæssig. En Violinsonate, to Klaversonater, en lille Kantate og en Operette (med
Klaver) var hans første Arbejder, dem han frembragte med en lignende Letbed
og Hurtighed som i fordums Dage Wolfgang Mozart.
Begivenheder, der i disse Barndomsaar greb dybt ind i Felix Mendelssohns
Sjæleliv, var dels en Rejse til Schweiz, hvis mægtige Natur gjorde et dybt
Indtryk paa ham og først vakle hans Natursans; dels et Besøg — i Følge med
Zelter — hos Goethe i Weimar. Lærer og Elev opholdt sig en Tid lang hos
den gamle Mester, der var ganske henrevet af Drengens unge frodige Begavelse
og af hans indtagende Væsen — i Goethes Værker findes et Stambogsvers til
den tolvaarige Komponist! — og endelig en Rejse til Paris, hvor Felix maatte
forelægge Cherubini en Kvartet (h-moll) og et Kyrie, da Faderen, der endnu var
i Tvivl „om hvorvidt det kunde lønne sig at lade dette Talent uddanne”, ønskede
en absolut kompetent Dommers Udsagn. I hvilken Retning Cherubinis Afgørelse
maatte gaa, kunde dog ikke være tvivlsomt, og Felix turde herefter ene betragte
sig som Musiker, endda hans Fader paalagde ham endnu at gennemgaa nogle
Kursus ved Berlins Universitet, hvor ban bl. a. hørte Hegels Forelæsninger.
I Abrabam Mendelssohns Hjem færdedes alle Tidens udmærkede Mænd,
enten de nu var bosiddende i Berlin eller kom dertil paa Besøg eller
Gennemrejse. Saaledes lærte Felix 1821 Weber at kende, da denne kom for at
fremføre Jægerbruden, og den romantiske Musiks Førstemand og hans beundrede
Ungdomsværk gjorde det dybeste Indtryk paa Felix, for hvem ved denne
Lejlighed den romantiske Musiks Ejendommelighed og Betydning allerede gik op. Men
andre Romantikere færdedes ogsaa i hans Hjem, saaledes Spohr, Horace
Vernet, la Motte Fouqué, Brentano, Heinrich Steffens o. fl. Man
levede i en Luft fuld af Poesi. Skønhed og Aandrighed, og denne Kreds’
Yndlingsforfattere, som Jean Paul og ganske særligShakespeare, blev snart ogsaa
den unge Musikers. Blandt Shakespeares Dramaer var En Skærsommernatsdrøm
det som Felix og Fanny helst læste sammen, og den 19. November 1826 spillede
Mendelssohn ved en af Koncerterne i Hjemmet firhændig med Fanny det første
Udkast til Ouverturen af en Skærsommernatsdrøm! Aaret forinden havde han
imidlertid allerede skrevet et andet af de Værker, der hører til hans berømteste,
*) Han besad som medfødt Evne, hvad Zelter kalder, et Losøje til at opdage den mindste Fejl
af et enkelt Instrument eller Sangstemme midt i store Tonemassers Udfoldelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
