Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aar — det næste Udviklingsstadium — helliget Instrumentalmusiken, men
rigtignok i større Former end hidtil. Sangene blev skudt til Side og Operaen fik
vente en Tid endnu.
I det følgende Aar skrev Schumann sin første Symfoni (B-dur), sin
vFor-aarssymfoni”, som han selv kaldte den; de første Trompetstød „fraoven” skulde
være som „en Kalden til Opvaagnen efter Vintersøvnen, og det Følgende kunde
da fremstille, hvorledes det overalt begynder at grønnes, en Sommerfugl flyver
op. og alt efterhaanden kommer til, som hører til Foraaret”. At denne
Opvaagnen og denne Foraarsfryd var symbolsk for Schumanns Livsfølelse i dette
Øjeblik, behøver vel knap at tilføjes. Andre Symfonier blev paabegyndt, men
kun hin B-dur Symfoni, Schumanns mest lyse, friske og harmoniske
Orkesterværk, blev gjort færdig og opført (Marts 1841); af et andet Symfoni-Udkast opstod
Suiten Ouverture. Scherzo und Finale (op. 52), og endelig komponeredes Symfonien i
d-moll, der imidlertid omarbejdedes og først udkom 1853 som Nr. 4, op. 120.
Efter Symfoniaaret fulgie Kammermusikperioden. Hurtig efter hinanden
skrev Schumann de tre Strygekvartetter (op. 41), (efter det omhyggeligste Studium
af Beethovens og Mozarts Mesterværker), og derpaa den berømte Klaverkvintet
op. 44, der opførtes 1843 med Clara Schumann ved Klaveret og blev det første
af Schumanns Kammermusik, der vandt Publikums Bifald. Klaverkvartetten
(op. 47) tilhører samme frodige Periode, medens de to Trioer (d-moll og F-dur)
faldt nogle Aar senere (1847).
Forinden havde Schumann i sin stadige Fremadstræben vendt sig til et nyt
musikalsk Omraade, til Korværket: det verdslige Oratorium Das Paradies und
die Peri, af hvilket han navnlig var optaget i Aarel 1843, og som opførtes
den 4. Decbr. s. A. og vakte almindelig Begejstring. Teksten til Paradies og Peri
er taget fra Thomas Moores Laila Rookh og var forfattet af Schumanns
Ungdomsven Flechsig. Samme Aar som dette typisk romantiske Værk opførtes, var
Schumann blevet Lærer ved det af Mendelssohn grundede Konservatorium som
Eæré7 i Komposition og Sammenspil. Ved det By, han nu havde naaet som
Komponist, hævdede han sig i denne sin Stilling, men den tavse Mands Evner som
Lærer var ringe, saavel som hans forudgaaende Øvelse i denne Gærning.
Schumanns Liv var i disse Aar hengledet stille og harmonisk uden
synderlig ydre Begivenheder, optaget af kunstnerisk Arbejde og af Samlivet med
Clara. 1844 (i Efteraaret) viste sig nu — efter en længere Kunstrejse, som
Ægteparret havde foretaget til Rusland — som uhyggelig Forløber for den
Katastrofe, der snart skulde indtræde, en alvorlig Nervesygdom, der nødte Schumann
til — efter Lægernes Raad — at opgive alt Arbejde i Leipzig og tage Ophold i
Dresden, hvor Livet i alle Retninger var mindre oprivende. Hvor angrebet
Schumann allerede denne Gang var, fremgaar af hans Breve til Venner i Leipzig
og andetsteds: „Jeg er endnu meget lidende og ofte ganske modløs; arbejde tør
jeg slet ikke .. . Mørkets Dæmoner beherskede mig— Maaneder igennem var det
mig umuligt at arbejde.’
Da Kræfterne atter begyndte at vende tilbage, var det saa store og
vanskelige Opgaver som Studien fiir Pedalfliigel (op. 56 og 58), Sechs Fugen iiber den
Famen Bach for Orgel (op. 60), der optog ham jævnsides med Fuldførelsen af
Klaverkoncerten i a-moll (op. 54), hvis første Sats alt var skrevet (som „Fantasi”)
1841 samt endelig Udkastet til C-dur Symfonien, der gjordes færdig og opførtes
1846. Om denne Symfoni skriver Schumann i et Brev af d. 2/< 1849 (anført hos
Erler): C-dur Symfonien skrev jeg i Decbr. 1845 endnu halv syg, og det fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
