- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
608

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sygdom og Død. Samme Aar skulde ban imidlertid blive kaldt netop til den
By, i hvilken Mendelssohn en Tidlang havde virket, til Dusseldorf.

Omtrent et Aar stod de Forhandlinger paa, der endte med Schumanns
Overtagelse af Stillingen som Stads-Musikdirektør i Dusseldorf. Hans svækkede
Tilstand berøvede ham Beslutningsdygtigheden, andre Planer fristede nok saa
stærkt, deriblandt Haabet om at blive Dirigent i Gewandhaus — og til
allersidst skræmmedes han af den Omstændighed, at der i Dusseldorfs Nærhed laa
en af de frygtede Sindssygeanstalter. Alligevel blev den første Tid i denne By
en lykkelig; de mindre Forhold virkede gunstigt paa Schumanns Helbred,
Befolkningen modtog ham og Clara med megen Sympathi og Arbejdet som
Kordirigent tilfredsstillede ham, navnlig efter at han havde faaet et blandet Kor
paa Benene ved Siden af Mandssangforeningen med „dens evige
Kvartsekst-akkord-Musik“. Med dette Kor opførte han saaledes sine Faust-Scener, som han
længe og med Forkærlighed havde arbejdet paa siden Ankomsten til Dusseldorf.

— I det Hele taget havde Schumann i disse sidste Aar, hvilke han selv kaldte
sine „frugtbaresle”, produceret med en sygelig Iver og frembragt en Mængde
opus, der kun altfor hurtig mistede deres Værdi. Blandt de betydeligste og mest
levedygtige Arbejder skal fremhæves Musiken til Byrons Manfred — det
ubetinget værdifuldeste af Schumanns sidste Værker — endvidere Jugendalbum,
Waldscenen (firhændige Klaverstykker) Spanisches Liederspiel, Requiem fur
Mig-non — og efter 1850: Den tredje Symfoni (den Rhinske) i Es-dur, op. 97,
og den omarbejdede fjerde i d-moll, Der Rose Filgerfahrt, Korballaderne Der
Königsohn, Des Sängers Fluch, Das Gliick von Edenhell foruden Kammermusik
som Klaverlrio (op. 110) to Violinsonater, en Cellokoncert, en Fantasi for Violin
og Klaver, samt en Mængde mindre Kompositioner — ialt udgav Schumann i disse
sidste Leveaar over hundrede opus, og endda efterlod han sig et anseeligt Antal.

Denne forcerede Produktion, hvis Unaturlighed allerede fremgaar deraf, at
en stor Del deraf er matte Arbejder, hvori Komponisten kun gentager sig
selv eller henfalder til tom Vidtløftighed, maatte nedbryde Schumanns sidste
Kræfter. Hertil kommer saa den Modgang, hans Stilling i Dusseldorf
skaffede ham. At han ligesaa lidt var født til Dirigent som til Lærer er
utvivlsomt, men paa en temmelig hensynsløs Maade viste Dusseldorfer Borgerskabet
den berømte Mand dette, idet man saa at sige satte ham fra Bestillingen „og
overdrog hans Gærning til en anden Musiker. Denne aabenbare Krænkelse og
Mistillid bidrog da sit til at Schumanns Nervesvækkelse paany tog Overhaand.
Hørelseshallucinationer indfandt sig og et Nerveslag ramte ham. Dog indtraf
nogen Bedring og Johannes Brahms’ Besøg og en stolt Kunstrejse med
Clara til Holland lyste en Smule op i hans fortvivlede Tilværelse. Ved
Hjemkomsten til Dusseldorf beskæftigede Schumann sig endnu med Ordningen af
sine samlede Skrifter1), men Sygdomsondet steg ubønhørligt; Hallucinationerne

— musikalske og spiritistiske — tiltog, og Schumann forlangte endelig selv
at komme paa en Helbredelsesanstalt. Forinden Indlæggelsen dér kom i
Stand, gjorde han — Februar 1851 — et fortvivlet Selvmordsforsøg ved at
springe ud fra Bhinbroen. Han blev vel reddet, men straks derefter anbragt i
Anstalten Endenich i Bonn. Her tilbragte den ulykkelige Kunstner endnu to
Aar; i Begyndelsen i alt Fald periodisk saa aandsklar, at han kunde korre-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0634.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free