- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
609

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

spondere med Clara og modtage Besøg af Vennerne Brahms og Joachim; senere
hen nedsunken i Fortvivlelse og Apathi — en Tilstand, paa hvilken Døden
gjorde Knde d. 29. Juli 1856.

Det er foran paavist, hvilken Stilling Schumann og
Mendelssohn indtog i den kunsthistoriske Udvikling, og paa de følgende
Blade er flere af deres Hovedværker nærmere omtalt. Tilbage staar
nu at meddele et Indtryk af de to Musikeres indbyrdes kunstneriske
Forhold og af deres særlige Ejendommeligheder.

Det vil da snart springe i Øjnene, at disse to Kunstnere, der
virkede samtidig og, hovedsagelig udfyldende hinanden, styrede
mod samme Maal, og som af Samtiden stilledes jævnsides, om de
end i alt Fald til Tider havde hver sin Kreds, der „dyrkede" dem

— at de var grundforskellige som Personligheder og i deres Kunst.

Mendelssohn var Verdensmennesket, opdraget og udviklet under
sjældne lykkelige Vilkaar, lidt forkælet, elskværdig og vindende; en
ildfuld, aktiv Natur, altid optaget af Arbejde og udfyldende sine
Hverv med praktisk Dygtighed. Schumann derimod var det stille
sværmeriske, verdensfjærne, om end ikke verdensfjendske Gemyt.
Han var Beskedenheden selv, skyede helst Offentligheden, lyttede
gærne til Vennernes Baad, men var den tavseste af de tavse i deres
Kreds. Han besad en solid Studenterdannelse, men ikke
Mendels-sohns Alsidighed eller lette Tilegnelse; han var tung og upraktisk
og naaede kun med Møje og Anstrængelse, hvad der faldt let og
selvfølgeligt i Mendelssohns Lod.

Mendelssohn var som Kunstner omtrent fuldt udviklet i sin
første Ungdom og gav sig fra første Færd af modig i Lag med alle
Slags^ Opgaver, medens Schumann besværlig og forsigtig udviklede
sig fra det mindre til det større, saaledes som det foran er paavist1).

Mendelssohn henvendte sig i sin Kunst bevidst til den store
Mængde, det var hans Stræben at være populær — i god Forstand

— han vilde virke rensende og opdragende, idet han gav sit Folk
klare, harmoniske og skønne Kunstværker, der talte et simplificeret,
let fatteligt Sprog. Han var her som i det Hele og Store ikke upaa-

v) Hvor meget Schumann har følt Savnet af dette medfødte eller tidlig
erhvervede Haandelag, fremgaar bl. a. af disse Linier af en Anmeldelse af en
Komposition af Hirschbach: Hvo, der tidlig lærer Haandværket, bliver tidlig
en Mester, og netop Ungdomstiden er gunstigst for Udviklingen af slige
Færdigheder.

Illustr. Musikhistorie. II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free