Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
virket af Goethe, der jo gjorde et saa stærkt Indtryk paa ham, da
han mødtes med ham som Barn og Yngling. Modsat hertil
henvender Schumann sig til den enkelte, der føler med ham og
for-staar ham; han er blufærdig, hvor Mendelssohn er frejdig; grublende,
hvor hin er aaben; dunkel, hvor hin er klar; kompliceret og
udvælgende i Udtrykket, hvor hin er enkel og almindelig —• saaledes i
hvert Fald i hans tidligere og historisk mest interessante Værker.
Værd at lægge Mærke til er de to Musikeres Forhold til
Beethoven, det store Maal i det nittende Aarhundredes Musik. Mendelssohn
følger kun daarlig med ud over Mesterens anden Periode. Han har
ikke den Natur, der kan gaa til Bunds i de sidste mærkelige Værker,
han er for nervøs til at kunne dvæle i deres ophøjede Beskuen, og
han søger, naar han f. Eks. dirigerer den niende Symfoni, at faa
noget udvortes virkningsfuldt ud deraf ved ilfærdige Tempi, der for
Schumann „næsten fordærver al Glæden ved Symfonien"1). Han
advarer unge Musikere mod Beethovens sidste Kvartetter, selv stanser
han ved f-moll Kvartetten (den, der ogsaa mere end en Gang føles
som det unaaede Forbillede for lidenskabelige Satser i Mendelssohns
Instrumentalmusik). — For Schumann var det derimod en Fryd at
grave sig ned i de sidste Beethovenske Værker, at granske det
„dybt kombinatoriske" heri som i de forgudede Bachske
Kompositioner og at mødes med noget Beslægtet i Bestræbelsen efter at give
intimt personlige Stemninger et direkte talende Udtryk i Musik.
Nærmere end til Beethoven knytter Mendelssohn sig til Carl
Maria v.Weber. Hans første fremragende Arbejde
Skærsommernatsouverturen er jo som en moderne, mere broget fantastisk og
virtuosmæssig Udvikling af de Ideer, Weber først nedlagde i Oberon.
Mendelssohns Alfer er endnu luftigere, fiksere, mere iltert flagrende end
Webers, men knap saa poetisk „aandeagtige" — de er snarere
Naturaander, der svirrer i Luften („som Myg“), end de egentlig er
følende Væsener. Men denne „Alfemusik", der blev et Speciale for
Mendelssohn (jfr.Lieder olme Worte, Oktetten, Walpurgisnacht,
Violinkoncertens Finale etc.) bunder i Weberske Idéer, og ligeledes fra hin
første Romantiker arvede Mendelssohn Sansen for og Trangen til det
karakteristisk Malende og særlig det lokalt Farvede i Musiken —
her knytter han (rigtignok i noget mere udvortes) direkte til den
romantiske Retning. Og i sine Ouverturer Hébriderne, Meeresstille
und gliickliche Fahrt giver han store al /re.seo-Billeder af en saadan
’) Jfr. Wagner: Ueber das Dirigiren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
